Ernst og Lyset | Analyse | Anders Thomas Jensen

Indledning
Findes der mere mellem himmel og jord? Det spørgsmål har mennesker gennem tiden filosoferet længe over - findes der mere end det, vi kan se med det blotte øje?

I gamle dage, før verden begyndte at udvikle sig på det videnskabelige plan, ledte det enkelte individ efter religiøse forklaringer på mange spørgsmål, da de ikke havde samme teknologi og viden at støtte sig til, som vi har i den dag i dag.

Man får et indblik i netop denne udvikling i Anders Thomas Jensens kortfilm ”Ernst & Lyset” fra 1996, hvor vi oplever

hvordan den travle sælger og forretningsmand Ernst reagerer, da han sent på aftenen samler en særdeles usædvanlig blaffer op på vej hjem.

Uddrag
Blafferen, som er Jesus, er den anden hovedperson i kortfilmen. Han bliver fremstillet som en meget svag karakter, der ikke har nogen rygrad. Han ligner ikke det stereotype billede, vi moderne mennesker har af Jesus.

Derimod er hans påklædning meget gammeldags med rullekravesweater og pels. Jesus i kortfilmen bliver heller ikke fremstillet, som Jesus gør i Bibelen.

I Bibelen er Jesus den handlekraftige, der forstår meningen med alt, hvorimod Jesus i kortfilmen virker meget usikker og ikke særlig selvstændig, hvilket man kan se i klippet (8:03-8:59).

Her er det tydeligt, at han bliver fremstillet som den her slapsvans, der ikke kan finde ud af at handle og tænke selv, derimod adlyder han bare sin far.

Dog har Blafferen nogle magiske kræfter, der gør, at han alligevel fremstår lidt guddommeligt, trods sine usikkerheder.

Han styrer lyset i filmen, han kan få Ernsts telefon til at virke igen, og han kan bestemme, hvornår bilens motor virker.

Henimod slutningen af samtalen i bilen, spørger Jesus usikkert ”Er der slet ikke nogen, der har bevaret troen, eller nogen, der vil frelses?” og Ernst svarer arrogant ”Gu’ er der ej!

Folk vil have sex og vold – og sex, sex. Og så rengøringsartikler, du!”, hvorefter Jesus med en bekymrende stemme siger ”hvad er meningen så med det hele?”. (9:10-9:23).

Her bliver Jesus igen fremstillet meget svag og forvirret, hvilket gør, at man får en fornemmelse af, at macho-manden Ernst på ingen måde vil komme til at lytte og følge ham.

Lyset i kortfilmen er klart et symbol for Jesus, hvilket både kan ses, når Jesus kommer til jorden, og da han rejser tilbage til himlen igen (10:27-10:33).

Her ses det, at lyset er et symbol for Jesus, da alt bliver oplyst ved hjælp af high key belysning på det tidspunkt, hvor Jesus forlader bilen og rejser tilbage til Gud.

Det er også Jesus, der styrer lyset i filmen, og derfor er lyset som virkemiddel med til at gøre ham til noget guddommeligt på grund af hans overnaturlige kræfter.

Dette kan b.la. ses i scenen, hvor Jesus vælger at slukke alt lys samt bilens motor (10:03-10:06). Her er lyset sammen med den asynkrone lyd, der er lagt på, med til at understrege det overnaturlige ved hændelsen.

Udover dette er der også gjort brug af low key belysning gennem bilturen, hvor Jesus og Ernst har en samtale (2:25-10:20). Low key belysningen er med til at skabe en mystisk stemning sammen med de mørke og kolde farver, der er brugt.

Det lys, der kommer fra lygtepælene på vejen, lyser kun deres ansigter op, hvilket gør at man kun har fokus på personerne og deres dialog, da man ikke kan se omgivelserne.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu