Kortfilmen ”Wolfgang” er instrueret af Anders Thomas Jensen i 1997.
Indledning
Den sociale arv er noget, der vedrører alle mennesker. Fra man er helt lille til man når en alder, hvor tydelige træk fra din barndom stadigt kan ses. Det kan være alt lige fra socioøkonomisk tilstand til temperament til værdier og normer, som allerede dannes fra børnealderen.
Nogle gange realiserer forældrene deres drømme i børnene, og det betyder at de kan forceres eller paces ind i en verden af f.eks. en bestemt sportsgren eller lign.
I analysen af kortfilmen, ”Wolfgang”, der er instrueret af Anders Thomas Jensen i 1997, møder vi negative tegn i den sociale arv, og vi møder problemer, der er blevet skabt i den primære socialisering, da Werners mor har forceret sin dreng, Werner ind i en verden af musik.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Werner er dirigent for et større orkester, hvor musikerne Arne, som er 1. violinist, og Gert der er tubaist er med. Gert er gået op i tårnet fordi han nægter at spille tuba.
I tårnet udspiller sig en kortere scene, hvor Werner indrømmer at han aldrig har ville være dirigent, Gert at han aldrig har haft lyst til at spille tuba og at ingen af disse har haft en kæreste. Werners mor (som kalder Werner for Wolfgang) bryder to gange ind i Werner og Gerts samtale for at gøre opmærksom på, at de må komme ned, fordi koncerten skal i gang.
---
Werner er en midaldrende mand på omkring 50-55 år, og han er dirigent og komponent i orkestret. Han er en høj og slank person, der optræder i en pæn habit, da han skal spille koncert.
Werner er underdanig over for moderen, da hun tilsyneladende har drevet en meget autoritær opdragelse over for ham. Dette ses bl.a., da hun kommer op i tårnet og begynder med at give Werner skyldfølelse, da han ikke vil spille.
Skriv et svar