Indledning
Reformationen medførte et brud med den katolske kirke og dannelsen af en ny protestantisk kirke, der byggede på den tyske reformator Martin Luthers teologi.

Opgøret var i udgangspunktet et internt kirkeligt oprør, der i første omgang rettede sig mod den katolske kirkes afladshandel, som indebar, at man gennem en økonomisk ydelse til kirken kunne betale sig til et kortere ophold i skærsilden.

Reformationen var heriblandt også med til at forandre Europa, både religiøst, politisk, kulturelt, økonomisk og socialt.

I Danmark diskuteres det f.eks. om reformationen og Luthers tanker, som er en væsentlig del af baggrunden for nutidens velfærdssamfund.

Indholdsfortegnelse
Hvilken betydning har reformation og kristendommen haft for det moderne danske samfund?
- Informationssøgning (andre synspunkter)
- Andre personer, som også var centrale personer:

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Alberto Alesina fra Harvard University i USA stiller skarp på det faktum, at kapitalismen har udviklet sig først og kraftigst i visse dele af verden .

Han kom bla. med flere bud på, hvorfor udviklingen har været, som den har. Han fremhæver bla. at den sorte pest var med til at give økonomisk fremgang i Vesten.

Også reformationen og med denne udvikling af en særlig protestantisk arbejdsmoral spillede en rolle, ligesom det reformatoriske fokus på den enkeltes bibelløsning gav en større menneskelig kapital.

Denne nye empiriske forskning viser, at Weber havde mere ret, end vi hidtil har antaget. Protestanterne bidrog til den moderne kapitalismes fremgang, fordi de både fremmede en iværksætterkultur og hjalp arbejdere med at vænne til arbejdet ved samlebåndet.

Max Weber påpegede, at det, han kaldte den protestantiske etik (høj arbejdsmoral og nøjsomhed), var med til at grundlægge kapitalismen.

Dog fremhæver Rodney Stark, at det var de katolske munke, der var kapitalismens foregangsmænd. I 2011 forsvarede Jeanet Sinding Bentzen, adjunkt ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet, en ph.d.-afhandling

hvis omdrejningspunkt netop var, hvorfor der er rigdom og vækst i vores del af verden, mens andre lande tynges af fattigdom.

Hun undersøgte blandt andet sammen med tre medforfattere fra Københavns Universitet, om man kunne konkludere

at samfund præget af arbejdsomhed og mådehold allerede inden den industrielle revolution var økonomisk mere succesfulde end andre.