Indledning
Landet er et dejligt sted, så fredeligt, roligt og trygt, intet at frygte. Bekymringer har de ikke, frygt heller, osen fra bilerne skal de ej frygte, børnene kan sendes roligt ud af døren om morgenen inden skole, og samtidig har de alle muligheder for en økologisk hverdag.
Et liv uden bekymringer, simpelthen - sådan mener flere fra de større byer i hvert fald. Men er det sådan?
Nej. Landmændene møder markante udfordringer, muligvis anderledes end hvad de oplever i byerne - nemlig ulve.
Når ulve skydes i Danmark, skabes der kæmpe debat - naturromantikerne står fast, dyrene er ufarlige for mennesker og skal ikke slås ihjel.
Disse naturelskere raser over hvordan man kan få sig selv til at skude disse fredede dyr, men i deres vrede tager de ikke højde for menneskerne som er i fare for et muligt ulveangreb.
Ulves færden i den danske natur, samt de mulige udfordringer de kan have for menneskerne og deres husdyr fokuserer Anders Bune på i sit debatindlæg: ”En død ulv er en god ulv i Danmark”.
I denne opgave analyseres der på Anders Bunes argumentation ved hjælp af toulmin argumentationsmodel og appelformer, samt sproglige virkemidler.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Ydermere er teksten præget af meget ironi og humor. Ironien og humoren ses i flere tilfælde: ”Hvis en ulv gentagne gange viser sig i folks haver eller gentagne gange tager får på marken, skal den kunne skydes.
Man må så̊ forestille sig, at fåreavlerne skal sidde ude på marken og følge ulve- angrebene.” (s.2, l.41), ironien ses da han fremstår som nedgørende overfor modparten, men med en sjov tone, fordi det er urealistisk om en landmand konstant holder øje med ulve ude på marken.
Den ironiske tone fremgår også i det efterfølgende citat: ”Sebastian foreslog i Clements debat, at alle ulve skulle indfanges og udstyres med gps, og bekræftede dermed, at de er store humorister i den familie.” (s. 3, l. 4)
her benyttes ironien igen til at nedgøre på en sjov måde, her bliver han latterliggjort, fordi han har en anderledes holdning end hvad Bune har, samtidig nævnes det at de er store humorister i den familie, her refereres til Sebastians far, som er han fra Pyrus.
En anden latterliggørelse som Bune benytter, er i hans tale om naturromantikerne: ”Også her har naturromantikerne et svar.
De opererer med noget, de kalder problemulve” Han nævner: ”også her”, hvilket antyder at naturromantikerne har et svar til alt, men alt ikke er lige relevant eller rigtigt - tonen er ironisk.
Både det og: ”problemulve” (s. 2, l. 39), tyder på at debattøren laver sjov med det. Disse latterliggørelser benyttes som styrkemarkør for at påvirke læserens holdning, de får nemlig debattøren til at fremstå som humoristisk og intelligent i forhold til de omtalte.
Ydermere er latterliggørelsen hele pointen med debatindlægget, Bune ønske kun læseren ser på hans argumenter, og bliver påvirket til at synes, hvad skribenten synes, og dermed ikke overvejede de modsigende parter.
Endvidere benytter han ironi, da han benytter ord, hvor objektet ikke længere findes, såsom: ”urokser” substantivet, urokser, er benyttet til at få læseren til at undre sig, og dermed skabe interesse om teksten.
Bune påstår indirekte at jyder er idioter: ”igen og igen bliver det påstået, at når vestjyderne frygter ulven, er det, fordi de har hørt eventyret om den lille rødhætte, (…)
Vi, der bor i Vestjylland, er meget naive og eventyr danner baggrund for vores verdensopfattelse” (s. 3, l. 10)
dette citat understøtter det humoristiske, både fordi han latterliggør jyderne, hvilket han godt kan tillade sig, da han selv er jyde - dette gør teksten interessant og humoristisk at læse.
Samtidig gør citatet det interessant, da han inddrager en intertekstuel reference, Den Lille Rødhætte - dette får igen skribenten til at fremstå intelligent og humoristisk. Det ironiske er også patos, dette understøtter påstanden om høj brug af appelformen, patos.
Skriv et svar