• Dansk
  • Uddannelse: HHX
  • Karakter: 10 tal
  • Ord: 2042

Indledning
Bordet er dækket op med det fine kaffestel. Kaffen serveret i en høj porcelænskande, en skriveskåret yankiebar på en lille fad, en skål med sukkerknalde og en lille kande med fløde.

Det lyder da som det helt store teselskab for en datter og mor. Men der er noget galt. En jordslået lugt møder datteren, da hun træder ind i morens hjem i Anne Bredahls ”Kattens død”, der er udgivet fra novellesamlingen ”Sådan er Kirsten bare” i 2017. Meget mere om det i den følgende analyse og fortolkning.

”Så huset var koldt og fugtigt. Utørligt.” (l. 8-9) referer til det datteren møder, da hun træder ind i morens hjem, en jordslået lugt.

Miljøet beskrives gennem hele novellen, og afspejler sig tydeligt i måden, som moren omtaler hverdagen på.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
I citatet afridses en karakteristik af datteren, der nævnes, at hun har sin fars øjne og næse. Det antydes også i novellen, at datteren har et godt liv, et godt job, lejlighed og gode venner.

Alt sammen noget moren ikke så. I novellen får man også af vide, at datteren ikke kan lide folk, der staver sgu med q og bandnavne, der slutter på jam.

Oveni beskrives datteren som indadvendt, hvor moren endda fortæller, at hun altid har anset datteren for at være negativ.

Det er typisk for moren at antage sådan, da datteren mener at savne sin mors livslyst. Moren virker tiltrækkelig sparsommelig, der berettes i novellen, at efter farens død insisterer moren på at spare så meget, at hun ikke tænder for varmen om vinteren.

”Sådan havde det altid lugtet. Jordslået. Men det ramte hende alligevel som et slag på næsen, da hun trådte ind i entreen.

Det var fordi de ville spare på varmen, det havde de altid gået meget op i, hendes forældre. Men efter hendes fars død, insisterede hendes mor på at spare så meget, at hun heller ikke tændte for radiatoren om vinteren.” (l. 1-8)

Det beskrives i novellen, at datterens forældre sparer meget på varmen, og efter faren gik bort, har moren gentaget med at skrue ned for varmen om vinteren.

Det antyder, at moren har en tendens til at fortsætte med gamle vaner, og har svært ved at udvikle sig. Desuden virker det som om moren har haft en vanskelig barndom, det ses i teksten, hvor man hører om, at hendes forældre har fokuseret meget på sig selv, og har ikke taget højde for moren som barn.

”Hendes mor kunne ikke fordrage gebisset, men hun havde aldrig lært at passe på side tænder. Det var hendes forældres skyld, sagde hun.

De havde kun tænkt på sig selv.” (l. 58-62) I novellen får man også kendskab til, at moren virker meget ensom, dels fordi hun har mistet sin mand.

Derudover får man også indsigt i morens ensomhedsfornæmmelse, i og med ensomhed tit kan være en omstændighed for, at man som barn har haft det svært.

Gennem novellen får man et indblik i moren og datterens forhold, som virker tilstrækkelig dødt. Da de sidder ved kaffebordet, virker de udfordret i forhold til at holde samtalen kørende, der er en del tavshed.

”De var stille nu, uret tikkede højere og lugten af fugtblev kraftigere.” (l. 69-70) Det nævnes i citatet, at uret tikker højere og højere samtidig med, at lugten af fugt bliver stærkere, hvilket hentyder til, at tiden går langsomt hjemme hos moren, og datteren ligger mærke til ting, som man typisk ikke vil, hvis man har en samtale kørende.