Indledning
I det fjerne, hvor fuglene flyver hen om vinteren, lå der en konge, som havde tre sønner og en datter ved navn Emilie. Slottet, hvor de boede, var det smukkeste i hele verden.
Det var helt og aldeles lavet af kostbart porcelæn, og så dyrebart var det, at størstedelen af slottet var lavet af guld. Intet kongerige kunne måle sig med det, og alle, der kom forbi, blev forbløffet over dets skønhed og var nødt til at fortælle videre om det.
Oh, børnene havde det så godt og var så lykkelige, men sådan skulle det ikke altid være. Deres far, som var konge over hele landet, skulle gifte sig med en ond dronning.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
En morgen som enhver anden begyndte dagen. Dronningen råbte og skreg efter tjenestepigerne, men de løb forvirrede fra den ene side til den anden. Dronningen formåede altid at forvirre dem.
Emilie gik op for at vække mine tre brødre, men de var ikke på deres værelse. I stedet var der tre kaniner, der lå og lurede. Der stod tre glas på bordet i værelset.
Der var en mærkelig lugt i luften. Jeg kiggede ned i glasset og det var rødt og havde en forfærdelig lugt. Mine brødre var nu forvandlet til kaniner, og det varede ikke længe, før de var forsvundet.
Hver gang solstrålerne ramte Emilies kind, tænkte hun på alle de kys, hendes brødre havde givet hende. Emilie håbede, at kongen snart ville se dronningens ondsindede side, men det skete ikke.
Han havde for travlt med at rejse fra det ene land til det andet, og imens regerede dronningen. Emilie tvang sig selv til at sove i håbet om at se sin mor endnu en gang.
Mor gentog for anden gang: "Min elskede pige, jeg ved, hvad du føler, men husk at være tålmodig. Du vil blive lykkelig."
Skriv et svar