Indledning
I kronikken, Fokus på elite ødelægger børns sportsglæde skrevet af Lise Kissmeyer og bragt i Politiken 23. januar 2020 bidrager Lise med sit synspunkt til diskussionen om børnesport endeligt handler om at børnene skal have det sjovt og glæde sig over at de går til en sport de godt kan lide eller om det endeligt bare handler om at hive medaljer med hjem.

Lise Kissmeyers hovedsynspunkt er at børnene ikke kan overskue de konsekvenser de bliver stillet overfor når de siger ja til at gå til sport, hun mener ikke de unge aner hvad det er de siger ja til.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Lise siger, at hvis vi skal ændre på denne model skal vi starte i det små lige der, hvor vi er. I den lokale klub og de daglige træningsmiljøer.

Lise siger, ” Hvis du er forælder, træner eller leder, kan du spørge til, hvordan I laver de bedst mulige rammer for børnene her, hvor I er?

Altså lave de rammer, der rummer.” Hun tilføjer, ”Sports-Greta er endnu ikke dukket op. Men under alle omstændigheder er det os voksne, der er nødt til at gøre os umage og tage ansvar her og nu.

Børnene og de unge lader bare deres ben tale, og de går hastigt ud og væk fra alt det skønne, som en god sportsopvækst kan give, hvis ikke sporten passer ind i et helt børneliv og ungdomsliv.”

Personligt er jeg helt enig med Lise og det hun siger med at man mister lysten fordi man er præget af at hele tiden skulle træne og omlægge hele sin hverdag fordi man skal præstere godt i sport, jeg har nemlig været ude for præcis det.

Jeg kommer fra en hel familie af elitesports udøvere, og jeg har endda været en selv for et år siden. Jeg dyrket Esport på det højeste niveau muligt i et år indtil jeg stoppede, grundet af at jeg simpelthen mistede lysten til at træne.

Jeg trænede 4 timer hver dag minimum i et år, og til sidst havde jeg ikke lyst til at træne. Det var noget jeg skulle.

Så jeg stoppede for at det stadig skulle var sjovt for mig at spille computer. For det var ikke særlig sjovt til sidst. Jeg blev også presset til at skulle kunne præstere hele tiden.

Jeg er helt enig med Lise i at for at fikse det problem skal man starte i det små. Man skal få trænerne til at spørge sportsudøverne hvordan det går og minde udøverne om at man ikke altid skal have nummer et man det er et mål man gerne vil have, men ikke nødvendigvis skal ramme.

Men jeg mener dog også at for at se de bedste resultater og de bedte medaljer så virker det bedste begynde på hårdtræning helt fra man er barn.

I min erfaring og hvad jeg har set, har det bare givet de bedste og mest konsekvente resultater. Det er der meget færre der ville kunne klare men hvis man vil have de bedste atleter, så er det der efter min mening giver det bedste resultat.