Indholdsfortegnelse
Opgave 1
- Her har du Eksportandelen af BNP i procent
Opgave 2
Opgave 3
Opgave 4
Opgave 5
Opgave 6
Opgave 7

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Den danske eksport er meget koncentreret til få markeder. Derfor er Danmarks største handelspartnere Tyskland, Sverige, USA, Storbritannien og Norge, som aftager næsten halvdelen af Danmarks samlede eksport.

Dansk Industri (DI) mener derfor, at det er afgørende, at vi i langt højere grad griber de mange markedsmuligheder

der er på de fjerne vækstmarkeder i blandt andet Asien og Afrika. Men der er også et betydeligt eksportpotentiale i nærmarkederne, særligt i Frankrig, Schweiz, Holland, Italien, Canada og Sydtyskland.

---

Som vi kan se i skemaet, vil der være felter med 2 farver (Rød og Grøn), der viser, hvilken konjunktur, der tales om. I 1960´erne var der højkonjunkturer og høje vækstrater

som ikke fik lønningerne til at stige, men derimod skabte inflation. Velstanden voksede og førte derfor til et voksende privatforbrug, der krævede en stor import fra udlandet.

De offentlige udgifter voksede ligeså skattetrykket i takt med velfærdsstatens ekspansion og boligmarkedet var overophedet.

Den første oliekrise fandt sted i efteråret 1973, fulgte der en økonomisk recession, væksten stagnerede samtidig med inflationen steg.

Samtidig var Danmark også ramt af arbejdsløshed, som man ellers var blevet forskånet for i 1960´erne. Men i Danmark, 1973, blev vi ramt af en international oliekrise.

Efter Yom-Kippur-Krigen i Mellemøsten, besluttede de arabiske lande at mindske olieproduktionen, og derfor sætte priserne på 1 tønde til 12 dollars, hvor den før var 3 dollars pr. tønde.

Det resulterede i af flere lande lukkede deres eksport, blandt andet USA og Nederlandene. Danmark blev desværre ramt meget hårdt af krisen, eftersom olie udgjorde 90% af vores energiforbrug i 1973.

---

På grund af afmatningen havde eksporten det svært i eurolandenes økonomi. Det betød, at Dansk økonomi var lidt underdrejet med kun moderate stigninger i BNP

men ikke så kritisk, at arbejdsløsheden for alvor begyndte at stige. Den danske IT-branche var dog hårdt ramt af den globale nedtur for IT-sektoren, hvilket resulterede i mange fyringer.

Opsvinget efter IT-krisen 2004-2007, blev der sat skattelettelser i kraft, som betød danskernes forbrug steg gevaldigt.

Dette blev kraftigt forstærket af en meget lav rente samt stigende huspriser, som fik danske husejere til at føle sig godt klædt på til at øge forbruget endnu mere.

Man kan fx se at i 2001-2003, steg den næsten ikke, men Danskernes stigende forbrug pressede produktionen i vejret, og BNP-væksten nåede derfor i 2004 og de efterfølgende år en højkonjunktur. Derefter når vi så finanskrisen

hvor man tydeligt kan se en nedgang for den danske økonomi, hvor danskerne allerede var ret sårbare. Eksportmarkederne gik i stå, som resulterede i vores eksport faldt drastisk.