Indholdsfortegnelse
1. Forklar, med inddragelse af relevante beregninger, hvad tallene i bilag 1 viser om udviklingen i levestandarden i Polen. Kommenter beregningerne.

2. Der kommer i disse år en del arbejdskraft til Danmark, og en relativt stor del af dem er ufaglærte.
a) Forklar med udgangspunkt i bilag 2 hvordan lønniveauet i Polen og Danmark påvirker udbud af og efterspørgsel efter arbejdskraft i de to lande.

b) Analyser, på baggrund af bilag 2, 3 og 4, hvordan udbuddet af ufaglært arbejdskraft påvirker lønnen og beskæftigelsen i Danmark.

I bilag 5 ses det, at EU's beskæftigelseskommissær har fremsat et forslag om mindsteløn på 60% af medianlønnen i hvert medlemsland. Medianlønnen i Danmark er af Danmarks Statistik opgjort til 235,02 kr. i 2018.

I Danmark vil det betyde en EU-fastsat mindsteløn på ca. 141 kr. i timen. Denne mindsteløn skal gælde for hele arbejdsmarkedet. I bilag 2 fremgår det, at mindstelønsatsen i bygge- og anlægssektoren er aftalt til 126,15 kr. Dermed vil EU-mindstelønnen altså være højere.

Diskuter, med udgangspunkt i bilag 2, 3, 4 og 5 konsekvenserne for indkomstfordelingen og de offentlige finanser af at indføre en mindsteløn i Danmark på 141 kroner i timen.

4. Analyser, på baggrund af bilag 6, årsagerne til den økonomiske vækst i Polen i 2020.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
De ovenstående beregninger er foretaget i excel . Her har jeg beregnet indeks af Polens samlede BNP, deres befolkningstal og deres BNP pr. indbygger.

Derudover har jeg sammenligner deres gennemsnitlige forbrugerpriser i prisindeks med deres stigning i bnp i indekstal.

Ud fra disse beregninger ses det, at der har været en yderst positiv udvikling i Polens BNP siden 1994. Der ses en stigning på næsten 900% i løbet af årene.

På samme tid ses det, at der derudover er sket et fald i Polens befolkning på lidt over 1,5%. Da der både er en stor stigning i landets BNP og et fald i indbyggertal, ses der alt andet lige en kæmpe stigning i Polens BNP pr. indbygger . Denne er steget med hele 912% siden 1994.

Ifølge disse beregninger er der altså sket en massiv stigning i produktionen i landet, hvilket betyder en stigning i befolkningens indkomst.

Dog er der en del usikkerhedsfaktorer ved målingen af BNP pr. indbygger, da den store stigning kan betyde, at der er opstået større økonomisk ulighed i Polen i perioden.

Det er derfor en mulighed, at der er dele af befolkningen, der er blevet meget rigere, mens en anden del af befolkningen ikke har haft en lige så stor stigning i deres indkomst.

Jeg har i excel udarbejdet en graf, der sammenligner BNP i indekstal, med de gennemsnitlige forbrugerpriser i indekstal (begge med basisår 1994).

Det ses af værdierne i grafen, at der er en stor stigning i BNP, i modsætning til den mindre stigning i forbrugerpriser. Der kan her igen argumenteres for, at der er opstået større økonomisk ulighed i Polen i perioden, og ikke alle har opnået lige høje lønstigninger.

Desuden er BNP opgjort i markedspriser, hvilket kan medføre, at Polens BNP alt andet lige ikke er lige så høj, som beregningerne ellers antager.

Dette kan ske, da der i markedspriserne medregnes moms og afgifter, hvilket gøre varerne dyrere uden en egentligt stigning i produktionen.

Trods de modsatrettede argumenter, dominerer den høje vækst i BNP’en, og vi kan konkludere, at der er sket en høj stigning i levestandarden i Polen i perioden . Dette kan vi konkludere på basis af, at indbyggerne i gennemsnit har fået en højere indkomst.

Beregningerne viser også, at der har været højkonjunktur i Polen i løbet af de sidste mange år. Et land med en vækst på mere end 2%, siges at være i højkonjunktur, hvilket er tilfældet i Polen, hvor stigningen har været langt højere.

---

Det fremgår af bilag 2, at mindstelønnen i Polen er 529€ pr. måned, hvor den i Danmark er 2700€ pr. måned. En årsag til henholdsvis høje og lave mindstelønninger, forventes at være, hvor dyrt landet er at leve i.

Da arbejdskraften i Polen er meget lav , kan man forvente at de har et stort udbud af arbejdskraft på arbejdsmarkedet. Dette resulterer også i en lavere efterspørgsel, da arbejdskraft ikke er svær at finde.

I Danmark er arbejdskraften noget dyrere. Dette tyder på, at udbuddet er lavere, og efterspørgslen er højere.

I den Europæiske Union findes det indre marked, hvilket betyder fri bevægelighed for varer, kapital, tjenesteydelser og arbejdskraft indenfor EU’s 27 medlemsstater.

Dette betyder altså, at polske borgere frit kan tage arbejde i et andet land indenfor EU, eksempelvis Danmark.

Dette kan være attraktivt for polakkerne, da mindstelønnen i Danmark er langt højere, end mindstelønnen i Polen.

De fleste polakker, der rejser til Danmark for at arbejde, har ingen uddannelse, og er derfor ufaglærte. Det vil betyde, at de kun kan tage jobs, der ingen uddannelse kræver; eksempelvis rengøringsjobs og håndværkerjobs.

Da det er ufaglærte jobs, vil mange arbejdsgivere være stærkt tilbøjelige, til at vælge den billigste arbejdskraft.

Den billigste arbejdskraft er i mange tilfælde polakkerne, da de er vant til en væsentligt lavere mindsteløn i Polen, end vi er i Danmark. Dette resulterer i, at de fleste polakker i Danmark ender med ufaglærte jobs med en lavere mindsteløn.