Indledning
Til at begynde med redegøres for udviklingen i relevante samfundsøkonomiske nøgletal, og dernæst analyseres udviklingen med udgangspunkt i forsyningsbalancen.

Afslutningsvis fremlægges en kvalificeret vurdering af BNP’ realvækst i Danmark 2021, foretaget på baggrund af kvalitative og kvantitative data.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Herefter spås en stigning på 5,8% i 2022 og så en mindre stigning på 4,3% i 2023. Importen faldt i 2020 med 5,6%, hvilket især skyldes årets 1. kvartal, hvor den faldt med forbavsende 10%. De kommende år ventes først en stigning på 2,9% i 2021, dernæst en markant stigning på 9,7% i 2022 og til slut en stigning på 3,5% i 20231 .

Forrige års fald i privatforbruget kan især tilskrives, at husholdningernes mulighed for forbrug af serviceydelser blev begrænset af restriktionerne i forbindelse med COVID-19. Den faldende efterspørgsel både inden- og udenlands har ydermere resulteret i mindsket produktion, hvilket også ses i faldet af eks- og import.

Det offentlige forbrug er af samme grund stagneret, mens de offentlige investeringer er steget kraftigt i et forsøg på at afbøde de økonomiske konsekvenser af Coronakrisen.

Særligt hjælpepakker og milliardbeløb til sundhedsvæsenet udgør en væsentlig del af de investeringer, som det offentlige har foretaget.

Regeringen ført ekspansiv finanspolitik ved at pumpe en masse penge ud i samfundet, med henblik på at opretholde efterspørgslen og produktionen.