Indholdsfortegnelse
Opgave 1
- Her har du Eksportandelen af BNP i procent
Opgave 2
Opgave 3
Opgave 5
Opgave 6
Opgave 7

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Vi kan konkludere ud fra min viste graf, at eksporten i Danmark har en stor andel i Danmarks BNP - grundet Eksporten udgør 55,9% af Danmarks BNP 2019.

Det kan skyldes, fordi:
De Danske virksomheder, eksporterer 1.200 mia. kr. om året, og det gælder stort set alle brancher.

Den danske eksport er meget koncentreret til få markeder. Derfor er Danmarks største handelspartnere Tyskland, Sverige, USA, Storbritannien og Norge, som aftager næsten halvdelen af Danmarks samlede eksport.

Dansk Industri (DI) mener derfor, at det er afgørende, at vi i langt højere grad griber de mange markedsmuligheder, der er på de fjerne vækstmarkeder i blandt andet Asien og Afrika.

Men der er også et betydeligt eksportpotentiale i nærmarkederne, særligt i Frankrig, Schweiz, Holland, Italien, Canada og Sydtyskland.

---

På grund af afmatningen havde eksporten det svært i eurolandenes økonomi. Det betød, at Dansk økonomi var lidt underdrejet med kun moderate stigninger i BNP, men ikke så kritisk, at arbejdsløsheden for alvor begyndte at stige.

Den danske IT-branche var dog hårdt ramt af den globale nedtur for IT-sektoren, hvilket resulterede i mange fyringer.

Opsvinget efter IT-krisen 2004-2007, blev der sat skattelettelser i kraft, som betød danskernes forbrug steg gevaldigt.

Dette blev kraftigt forstærket af en meget lav rente samt stigende huspriser, som fik danske husejere til at føle sig godt klædt på til at øge forbruget endnu mere.

Man kan fx se at i 2001-2003, steg den næsten ikke, men Danskernes stigende forbrug pressede produktionen i vejret, og BNP-væksten nåede derfor i 2004 og de efterfølgende år en højkonjunktur.

Derefter når vi så finanskrisen, hvor man tydeligt kan se en nedgang for den danske økonomi, hvor danskerne allerede var ret sårbare.

Eksportmarkederne gik i stå, som resulterede i vores eksport faldt drastisk. Især bankerne var påvirket, da lånemulighederne blev begrænset og dermed bremsede alle investeringer.

Markante fald i aktiekurserne reducerede mange danskeres formue, og lagde en kraftig dæmper på forbrugslysten.

Samtidig blev danskerne bekymrede over fremtidsudsigterne, og mange sænkede derfor deres forbrug og satsede i stedet for på øget opsparing.

I 2010 fandt Eurokrisen sted. Danmark stod uden for den fælles europæiske valuta (Euroen) men det var ikke ensbetydende med, at danskerne kunne se bort fra de ting, der skete rundt om i Europa.

Danskernes vigtigste eksportmarkeder lå og stadig ligger i eurolandene, og det betyder: Jo bedre det går for euromarkedet, jo bedre kommer det også til at gå for dansk økonomi.

Men udover eksportmarkedet kom i fare pga eurokrisen, så afspejlede den økonomiske situation dengang sig også på hvordan renteniveauet lå. Renten var rekordlav, så derfor kunne man låne penge endnu billigere end før.

Den danske lave rente forstærkes yderligere af krisen, fordi Danmark regnes for en sikker økonomisk havn.

Mange investorer ønskede at købe kroner, som resulterede i prisen steg. Det betød, at Nationalbanken sank renten endnu mere. Derefter ser vi så småt en stigning.