Indholdsfortegnelse
A. Hvad Dækker De to Begreber (Styrketræning Og Udholdenhedstræning)? I Hvilke Idrætter Er Muskelstyrke Vigtigt?
B. Gør Kort Rede for Muskelvævets Opbygning Og Funktion.
C. Hvad Er Forskellen På Røde Og Hvide Muskelfibre?
D. Gør Rede for Forskellige Metoder Til Muskelstyrketræning. Diskuter Og Vurder, Hvilke Styrketræningsformer Der Bedst Vil Hjælpe Erik Med at Opfylde Sin Målsætning?
E. Hvilke øVrige Former for Træning Vil Du Anbefale Erik, Når Han Samtidig Skal Forbedre Sin Badmintonform (Han Spiller Single Mod En Fast Makker Hver Tirsdag Aften)?
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Under styrketræning øges musklernes kapacitet til at generere kraft. Dette opnås ved at udsætte musklerne for belastninger, hvilket resulterer i øget evne til at producere spænding og udføre mere arbejde.
Der findes forskellige former for muskelstyrke, som betyder, at der også er variation i styrketræningsmetoderne. Én af disse metoder er fokus på muskeludholdenhed.
Muskeludholdenhed henviser til musklernes evne til at udføre gentagne kontraktioner og arbejde intensivt i længere tid.
Muskelstyrke er afgørende i alle former for sport, men forskellen ligger i, hvilke muskelgrupper der er mest nødvendige i forskellige idrætsgrene. I højdespring er det f.eks. primært benene, der er i aktion, og derfor er benenes muskelstyrke essentiel.
På den anden side, i sportsgrene som tennis, er det primært skulder- og armsmusklaturen, der er centrale, og derfor er muskelstyrken i disse områder vigtig.
b. Gør kort rede for muskelvævets opbygning og funktion.
I kroppen eksisterer der tre forskellige typer af muskler: glat muskulatur, hjertemuskulatur og skeletmuskulatur (tværstribet muskulatur).
Glat muskulatur findes primært i kroppens indre organer, mens hjertemuskulaturen kun findes i hjertet.
I modsætning til glat muskulatur og hjertemuskulatur er skeletmuskulaturen underlagt vores vilje og kontrol. Skeletmuskulaturen er påvirkelig og kan vokse dobbelt eller tredobbelt i størrelse gennem træning over tid.
På samme måde kan længere pauser fra træning mindske musklernes størrelse med op til 20%. Muskler vokser ved, at de enkelte fibre tykner. Skeletmuskulaturen består af et stort antal lange, tynde muskelceller kaldet muskelfibre.
Disse muskelfibre har trådformede proteinmolekyler, der kaldes kollagene tråde, placeret på deres cellemembraner.
Omkring musklerne findes en bindevævshinde kaldet muskelfascien, som forbinder musklen til knoglen via senen, der sidder i hver ende af musklen.
Muskelfascien sørger for at adskille musklen fra omkringliggende muskler og mindske friktion mellem dem. Skeletmuskulaturen indeholder mange cellekerner og mitokondrier.
På grund af dets høje energibehov kræver skeletmuskulaturen mange mitokondrier for at producere ATP. Den enkelte muskel er sammensat af tusindvis af små celler kaldet muskelfibre, der igen består af proteintråde kaldet myofibriller.
Myofibrillerne indeholder kontraktile filamentstrukturer, der trækker sig sammen og får muskelfibrene til at kontrahere, hvilket resulterer i sammentrækning af hele musklen.
Muskelkontraktionen styres af det perifere nervesystem, der omfatter nerver, der forbinder hjernen og rygmarven med muskler og kirtler. Mennesker har evnen til at kontrollere, hvornår musklerne skal trække sig sammen.
En kontrolleret muskelkontraktion er en proces, der initieres, når nerveimpulsen/aktionspotentialet (en elektrisk impuls, der bevæger sig som en elektronvandring) udsendes fra det centrale nervesystem og når frem til musklen.
Skriv et svar