DIO | Indvandring til Danmark

Indledning
I opgaven er der blevet stillet ”Globalisering”, som hovedemne. Globalisering er udveksling af kapital, varer, ideer, information og mennesker hen over landegrænser. Globalisering karakteriserer ligeledes den menneskelige civilisations historie, hvilket også danner rammerne for denne opgave.

Siden starten af 1960’erne er Danmark er gået fra at være et homogent samfund, til i dag at være et multietnisk samfund som rummer forskelle etniske baggrunde fra Vestlige, såvel som ikkevestlige lande.
Denne opgave har til mål at give en historisk redegørelse for indvandringen fra de ikkevestlige lande til Danmark efter 2. Verdenskrig og frem til det 21. århundrede. Dernæst laves der en komparativ ana-lyse af modsatrettede holdninger i forhold til indvandring omtalt i danske medier. Til sidst vurderes det på baggrund af redegørelsen og analysen, hvordan danskernes syn på indvandringen har ændret sig gennem tiden.

Indholdsfortegnelse
Indledning og problemformulerin
Metode
Indvandringen fra ikkevestlige lande til Danmark efter 2. Verdenskrig og frem til det 21. århundrede.
Komparativ analyse af modsatrettede holdninger i forhold til indvandring omtalt i danske medier
Hvordan danskernes syn på indvandringen har ændret sig gennem tiden
Konklusion
Litteraturliste

Uddrag
Man kan på mange måder sige danskernes syn på indvandringen har ændret sig gennem tiden. I 60’erne inviterede vi dem under betegnelsen gæstearbejdere, i 1983 blev der foretaget den mest libera-le udlændingelov på daværende tidspunkt og i starten af det nye årtusinde skiftede debattens tone. Tonen skiftede da Anders Fogh Rasmussen kom til magten og foretog gevaldige ændringer, hvorpå asyl og gæstearbejdere fik en lidt mere negativ betegnelse, nemlig indvandrere .

Til trods for Dan-mark gerne vil fremstå som et kosmopolitisk samfund, er der flere i samfundet, heriblandt Martin Henriksen, som bibeholder den fundamentalistiske tankegang om det ikke-globaliserede Danmark. Forstået på den måde, at vi som samfund udpeger specifikke globaliserings goder, og sætter en stop-per for andre.

Vi tager kulturel globalisering til os når vi spiser shawarma og Durum, men sætter en stopper for den politiske og kulturelle globalisering når vi laver burkaforbude. Samtidig lader vi iro-nisk nok amerikaniseringen vælte ind i samfundet. Nogle partier forsøger endda at udnytte den øko-nomiske globalisering, heriblandt DF, som vil handle med Kenya for at undgå yderligere indvan-dring .

Få adgang til hele opgaven

Upload en opgave og få adgang til denne opgave

Hvor brugbar var denne opgave?

Klik på stjernerne for at bedømme opgaven!

Gennemsnitlig bedømmelse / 5. Antal anmeldelser

As you found this post useful...

Follow us on social media!

We are sorry that this post was not useful for you!

Let us improve this post!