Problemformulering
Hvilken forskel gør indvandring på samfundet?

Indledning
I bilag A, som blev frembragt på Finans.dk, opinion i 12/09-2016, menes der at ikke-vestlige indvandrere er den største økonomiske udfordring i Danmark.

Trods det at vores problemstilling er, hvad der understøtter artiklen, vil der være mere fokus på det modsatte, da der ikke var noget i bilagene der understøttede pointen.

I artiklen, som er skrevet af Rene Christensen fra DF, står der at der ikke er et præcist tal, som indvandringen har kostet Danmark.

Selvom at det er blevet beregnet at det koster Danmark 16.6 mia. kr. om året, vil Rene Christensen ikke gå med til det tal, da Norge angiveligt har brugt 63 mia. kr.

Det er ikke et argument der har særlig godt belæg, da der intet belæg er for argumentet, og straks der kan der komme tvivl, om de fakta han har om sagen, og hvor troværdig han er.

Indholdsfortegnelse
Problemformulering:
Problemstillinger:
Besvarelse på problemstillinger:
1. Hvilke bilag (statistikker) understøtter hhv. bilag A og bilag B?
2. Hvordan klarer indvandrere sig på uddannelses- og beskæftigelsesmæssigt ift. danskere?
3. Forbedrer eller forværrer indvandring det danske samfund, hvorfor?
Konklusionen:
Retteark:
Bilag:

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
I forhold til unge fra 16 til 19 år med dansk oprindelse, kan man se at indvandrere og efterkommere kommer længst med uddannelse.

Som det er nævnt tidligere, er 3,5 procent i gang med videregående uddannelse hvilket er næsten det tredobbelte af personer med dansk oprindelse hvor kun 1,3% er i gang med en videregående uddannelse.

Dog er der 7,1% flere personer med dansk oprindelse, som er i gang med en ungdomsuddannelse.

Generelt viser bilaget at både vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere følger rimelig godt med personer med dansk oprindelse og endda bedre nogle steder.

Man kan dog undre sig over hvorfor der er 17,2 % unge med dansk oprindelse der ikke er i gang med en uddannelse.

En grund til dette kan være at der er mange danske unge som tager et sabbatår efter de har taget en ungdomsuddannelse og derfor først er i på en videregående uddannelse når de er blevet 20.

Derfor vil en masse der tager en videregående uddannelse ikke blive vist i bilaget da den højeste går til 19 år. Hvis den gik fra 16 til 21 år vil den måske være mere præcis.