Problemformulering
Hvordan kan moderne populisme påvirke et velfungerende liberalt demokrati som i Danmark?
Indledning
Populisme er blevet et velkendte politiske fænomen der i stigende grad fylder det politiske landskab på tværs af flere europæiske lande.
Og som udgangspunkt er det et udtryk for et fungerende demokrati, hvis folket er utilfredse og vælger en ny leder der kan opfylde deres behov, og sætter folket i første række.
Men hvordan kan det så være at populisme tit bliver brugt i negative sammenhænge? Og hvis populisme starter som et symptom på folkets utilfredshed, hvornår begynder populisme så at blive en trussel for det liberale demokrati?
Indholdsfortegnelse
Dansk-Idehistorieopgave - Synopse 2
1. Indledning 2
1.1. Problemformuering 2
1.2. Underspørgsmål 2
2. Empiri, fag og metode 2
3. Delkonklusioner 3
3.1. Hvad er moderne populisme? 3
3.2. Ud fra hvilke parametre vurderes et fungerende liberalt demokrati? 4
3.3. Hvordan kommer højre-populismen til udtryk i Pernille Vermunds tale ved Nye Borgerliges årsmåde? 4
3.4. Hvornår begynder populisme at være en trussel for et demokrati? 5
4. Konklusion 5
6. Litteraturliste 7
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Begrebet populisme har eksisteret siden Romerriget og kommer af det latinske ord: ”populus”, som betyder: ”folket”1.
Men siden da er populismen blevet brugt til at beskrive tusindvis af forskellige politiske bevægelser ofte med ulogiske og nogle gange modstridende mål.
Populistiske bevægelser har gjort oprør mod monarkier, monopoler og en lang række magtfulde institutioner.
Grundet begrebets lange historie vil fokusset være rettet mod en bestemt slags populisme, der har præget det politiske landskab de sidste 70 år: nemlig moderne populisme2.
Populisme er kendetegnet ved, at der er en skarp skel mellem eliten og folket, hvor de bliver fremstillet som indbyrdes modstandere.
Populisme skal forstås som en måde at føre politik på - en ramme. Hertil er der forskellige tilgange. Ifølge filosoffen, Andreas Mebus findes der overordnet set tre tilgange3: Den diskursive tilgang, hvor populismen kommer til udtryk i formuleringen af politiske ideer.
Den strategisk organisatoriske tilgang, hvor populismen er en politisk praksis som fx mobiliserings strategier i forhold til vælgere. Den ideologiske tilgang, hvor populisme er en måde at tænke på og en verdensforståelse.
Det helt centrale når man skal forstå populisme ligger i, hvordan man skal forstå kernebegreberne: eliten, folket og folkeviljen.
Der er stor forskel på hvordan venstreorienterede populisme og højreorienterede populisme forstår ”folket” og ”eliten”.
Da det især er den højreorienterede populisme der er problematisk for demokratiet vil fokusset ligge på deres forståelse af begreberne.
Typisk hos højre populister vil ”folket” forstås gennem etnokulturelle beskrivelser, hvor man kan være bære af en given national identitet.
Her er ”Eliten” de liberale og alle der går ind for et mere internationalt samarbejde og en øget integration - altså alle der truer det nationale fællesskab og dets tilhørende værdier.
Skriv et svar