Indholdsfortegnelse
Cirkeldiagram
Søjlediagram og histogram
Trappediagram og sumkurve
At tegne trappediagram og sumkurve i GeoGebra
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Konstruktionen minder meget om trappediagrammet.
Man starter på x-aksen ved det første intervals venstre endepunkt (i eksemplet 40). Det næste punkt skal så ligge ved første intervals højre endepunkt (i eksemplet 45) på x-aksen og ved første intervals summerede hyppighed (i dette tilfælde 6,7%) på y-aksen. De to første punkter forbindes med en ret linje.
Derefter går man videre til det andet interval og finder dets højre endepunkt på x-aksen og dets summerede hyppighed på y-aksen (i eksemplet 50 og 36,7%). Så sætter man en linje til dette punkt, og så videre.
Ligesom ved trappediagrammet kan man aflæse median, kvartilsæt og fraktiler på sumkurven, og de aflæses på samme måde.
I eksemplet er medianen ca. 52. Hvis man har tegnet sumkurven i GeoGebra, kan man bruge skæringsværktøjet til at få en præcis aflæsning. Man skal bare skrive y=50 i inputfeltet så man får en vandret linje, og så bruge skæringsværktøjet: