DHO | Dansk nationalisme og demokrati

Opgavebeskrivelse
”Hvilke forhold førte til afskaffelse af enevælden i Danmark,
hvorfor blev den første grundlov så demokratisk og hvilke
holdninger var der i samtiden til demokratiet”.

- En redegørelse for de begivenheder der i foråret 1848 førte til afskaffelsen af enevælden i Danmark herunder Hertugdømmernes rolle.
- En kildebaseret analyse af forskellige opfattelser af demokratiets indførelse.
- En vurdering af, hvorvidt krigen fik betydning for Grundlovens bestemmelser om valgretten

Indledning
I dagens Danmark og generelt i verdenen, kan man godt glemme, hvad demokratiet betyder. Vi er blevet så vant til, at det er der, at vi kan glemme, hvad det står for - sammenhold og national følelse.
I 1848, begyndte demokratiet så småt at forme sig. Borgerne var meget interesserede i hele forløbet, da de havde muligheden for at forme loven til deres fordel. Den høje samfundsklasse ville få mere politisk magt, mens den lave klasse, ville kunne skabe en bedre tilstand i samfundet. Man vidste, hvor vigtig grundloven og demokratiet var. I dag, ved vi det også, men den har ikke samme betydning længere. Demokratiet udvikler sig hele tiden, men hvordan startede det hele? Hvad var folks holdninger? Og hvorfor endte martsdagene i 1848 med, at kong Frederik d. 7 gav afkald på enevælden?

Indholdsfortegnelse
Abstract 1
Indledning 3
1) Hvad er demokrati 3
2.1) Starten på enevælden 3
2.2) Martsdagene 4
2.3) Rendsborg d. 18 marts 4
2.4) København d. 20 og 21 marts 5
2.5) Rendsborg d. 23 og 24 marts 6
2.6) København d. 22-24 marts 6
2.7) Hvad var hertugdømmernes rolle i enevældens fald? 7
3.1) Forskellige opfattelser af demokratiet 7
4.3) Treårskrigens betydning for Grundlovens valgret 8
5) Konklusion 9
6) Bibliografi 10
7) Bilag 11

Uddrag
Under opbyggelsen af demokratiet, var et af de helt store spørgsmål - valgretten. Grunden til dette var, at der før i tiden kun havde været stemmeret til mænd over 30, hvis de havde eget hus, kone og ikke havde modtaget fattigdomshjælp. Valget stod mellem at give hele befolkningen stemmeret eller kun den høje samfundsklasse, da man mente, at flere penge var lig med modenhed. Hvis den lige og almindelige valgret blev vedtaget, ville Danmark tage et stort skidt hen i mod ligestilling. Mange var imod dette forslag, mens andre bakkede op. De nationalliberale og Bondevennernes Selskab støttede forslaget og mente det ville gavne Danmarks fælles interesse. Skolelæreren Christian Olsen, støttede også den lige og almindelige valgret. Han erindre: ”At bonden, med sin høj grad mangelfulde opdragelse, måtte være meget rå og uvidende, er en selvfølge” . Bonden kunne hverken læse eller skrive, derfor blev de set ned på. De konservative var imod den lige og almindelige valgret. Men hvilken betydning have treårskrigen så på valgretten?

Grundloven blev lavet i treårskrigens skygge, da krigen begyndte i 1848, men brød først rigtigt ud efter grundlovens indførsel i 1849. Treårskrigen var en konflikt mellem regering i Slesvig-Holsten og Danmark. Danskerne ville gerne beholde Slesvig, mens den holstenske stat kunne gøre, hvad de ville. Den sydlige del af Slesvig, den del der snakkede tysk, ville gerne være medlem af Det Tyske Forbund. Den nordlige del, den del der hovedsageligt snakkede dansk, ville gerne være under den danske konge. Regeringen lavede en fordanskningspolitik, hvorved man fjernede alle tyske lærer, præster, embedsmænd m.m. i Slesvig for at bevare helstaten og udbrede danskheden. Politikken, havde en uønsket effekt, den skabte uro og endte med, at den del af Slesvig, som gerne ville være en del af Danmark, ikke længere ønskede det og gjorde Danmark meget upopulær internationalt .

Treårskrigen blev afsluttet i januar 1851 efter, at Slesvig-Holsten var blevet presset af Rusland, Preussen og Østrig. Da Danmark fik hjælp udefra, blev betalingen, at Preussen og Østrig fik kontrollen over Holsten og den danske stat fik Slesvig tilbage.

Men hvad var så krigens betydning for valgretten? Valgretten var allerede besluttet, inden krigen brød ud, derfor havde krigen ikke den store effekt på valgretten. Krigen, havde til gengæld en betydning på, hvordan Danmark behandlede Slesvig under og efter krigen, men ikke hvordan grundloven blev konstrueret. Det var derimod martsdagene der havde den effekt og bestemte, hvordan demokratiet og valgretten skulle fungere.

Få gratis adgang til opgaven

Upload en af dine egne opgaver og få adgang til denne opgave. Det tager kun 2 minutter