Indledning
Den kollektive roman ”Det Forsømte Forår” blev skrevet i 1940 af Hans Scherfig. Forfatteren Hans Scherfig blev født d. 8 april 1905. Scherfig var kommunist og hans hovedtema i hans værker var at fjerne autoriteten og hierarkiet i samfundet.

Den er skrevet under besættelsen, hvor Danmark blev besat af tyske tropper i løbet af et par morgentimer den 9. april 1940. Senere hen blev romanen filmatiserede i 1993.

Den har flere handlingsforløb og strækker sig over længere tid. Den starter med personbeskrivelser, og så kommer selve historien, som er i nutiden, men den springer så til Flashback, og til sidst er den tilbage i nutiden igen.

Den handler om 19 studenter fra København, der gik på en skole, som hed metropolitanskolen. Studenterne fejrer deres 25 års jubilæum og mindes de gode gamle dage på skolen. Som ikke var så gode alligevel.

Uddrag
Når man har læst ” det forsømte forår” kan man godt mærke, at den er skrevet i den litterære periode surrealismen. Surrealismen gik ud på, at se udover samfundsforholdene, og den måde systemet var opbygget på dengang.

Man kan se det, fordi eleverne er heltene i historien, man har endda sympati med Edvard, som forgiftede Lektor Blomme.

Når man læser bogen, kan man godt mærke, at Hans Scherfig var kommunist. Det kan man mærke, fordi når man læser bogen, ønsker man at autoriteterne bliver fjernet, altså at alle karakterende i bogen er ligeværdige.

Bogen er bygget op på, hvorfor man har en årsag til at myrde Lektor Blomme. Så man mærker meget til den kritiske realisme i bogen.

Kritisk realisme er en realisme, som prøver at forklare hvorfor man er som man er, gør hvad man gør og hvad årsagen til de forskellige forhold er. Der er mange vigtige roller i bogen, som gør, at man får hele indlevelsen med sig.