Det Arabiske Forår I Egypten | SRP | 12 i Karakter

Indledning
Efter faldet af det tunesiske regime i januar 2011, efterfulgte en revolution i Egypten. Den Egyptiske Revolution, som var et led i Det Arabiske Forår

varede 18 dages uroligheder mellem Mubarak’s regime og befolkningen. På 18. dagen blev han væltet. Hvordan kunne en befolknig vælte et 30 år gammelt regime på 18 dage

og hvad var forudsætningerne for, at efter 30 år skulle den tidligere populære præsident af folket væltes. Dette har jeg forsøgt at svare på ved anvendelse af historie og samfundsfag.

Derudover sammenligner jeg også egyptens demokrati med Tunesiens for at få en forståelse for, hvorfor det lykkedes Tunesien at blive et demokrati og ikke Egypten.

I alle oprør spiller medierne en vigtig rolle, ifølge protesters paradigm vil medierne altid portrættere demonstranterne dårligt.

Dette har jeg valgt at undersøge ved, at supplere den historiefaglige kildekritiske analyse med samfundsfagets diskursteori og komparativ metode

af et pro-Mubarak medie og et pro-revolution medie. For at undersøge mediernes portrættering af demonstranerne har jeg også undersøgt demonstranterne selv

ved at analysere dokumentaren ”1/2 revolution” og et interview med en demonstrant. Jeg har forsøgt at forstå ved brug af kildekritisk metode hvordan de forskellige medier portrættere demonstrationerne og om der er et medie man kan stole mere på end et andet.

Indholdsfortegnelse
Resumé 1
1. Indledning 3
2. Redegørelse for Det Arabiske Forår og dets forudsætninger, med særligt henblik på Egypten og hvorfor demokratiet ifølge ”Seks forsøg, en fuldtræffer” kun rodfæstede sig i Tunesien 4
- 2.1. Starten på en ny tid i MENA-regionen 4
- 2.2. Egyptens politiske og økonomiske situation op til Det Arabiske Forår 6
- 2.3. Demonstrationernes demografi 7
- 2.4. Hvorfor rodfæstede demokratiet sig kun i Tunesien? 8
3. Anvendt metode i analysen 11
4. Kildekritisk analyse af hvordan Den Egyptiske Revolution bliver portrætteret i forskellige
medier, med fokus på dokumentaren ”1/2 revolution” 11
- 4.1 En film af subjektivitet og objektivitet: kildekritisk analyse af ”1/2 revolution” 12
- 4.2 Demonstranternes forskellige holdninger 13
- 4.3. Introduktion til de egyptiske medier Al-Ahram og Al-masry Al-Youm 15
- 4.4. Kritisk analyse af udvalgte artikler fra Al-Ahram og Al-Masry Al-Youm 16
- 4.5. Et skift fra pro-Mubarak mediedækning 18
5. Det Arabiske Forårs betydning for det international politiske landskab Mellemøsten 19
- 5.1. Saudi-Arabien set som neorealisster 20
- 5.2. Shia og Sunni-konflikten og Clash of Civilisations 22
- 5.3. Mellemøsten og sikkerhedspolitik 23
- 5.4. Vestligt samarbejde og sikkerhedspolitikken 23
- 5.5 Mellemøstens anarki 24
- 5.6. Mellemøsten set med idealismens synspunkt 25
6. Konklusion 27
Litteraturliste 28
Bilag 32

Uddrag
Der har i mange år op til været utilfredshed blandt befolkningen, alene i Egypten var der fra 2004 og frem hele 3.000 arbejderdemonstrationer

herunder en kæmpedemonstration og generalstrejke i 2008, som kæmpede for retten til ikke-statsligt styrede fagforeninger og lave statslige lønninger

denne protest endte med at give navn til protestgruppen ’6. april Ungdomsbevægelsen’ som angiveligt startede Den Egyptiske Revolution1011.

Det Arabiske Forår førte til regimeskifte i Tunesien, Libyen, Egypten og Yemen, samt en borgerkrig i Syrien12.

Inspireret af de tunesiske oprør valgte ’6. april Ungdomsbevægelsen’, i januar 2011 at stable en protest mod politivold på benene.

De valgte den 25. januar, som er den nationale politidag. I takt med, at demonstrationerne i Tunesien udfoldede sig til et opgør med regimet

tog Egypterne og ændrede formålet med deres protester fra kun at være et opgør mod politivold til en protest mod Hosni Mubaraks13 regime.

På facebook og twitter blev protesterne omtalt som Den Egyptiske Revolution, allerede før d. 25. januar.

Sociale medier som kommunikationsplatform spillede en central rolle i revolutionen, det er bl.a. derfor revolutionen ofte kaldes en facebook revolution.

De egypitske demonstranter benyttede sig af de sociale medier for bl.a., at omgå politiblokaderne, ved at liveopdatere hinanden om politiets lokation

på denne måde kunne over 80.000 mennesker nå ind på Tahrir-pladsen allerede første dagen af revolutionen14.

De sociale medier spillede en vigtig rolle i protesternes spredning over hele MENA-regionen, det var aldrig set før at noget af så stor betydning spredte sig så hurtigt

hvilket fik mange regimer til at underminere protesterne, og blive overrumplet. I første omgang var protesterne i Egypten, et kald for at blive hørt og for at afskaffe en række nødlove.

Da Mubarak begyndte at bruge det hemmelige politi og betalte bøller, som satte gang i de voldelige optøjer15, i en protest som ellers var intenderet til at være fredelig, begyndte demonstranterne at kræve mere.

---

For at forstå forudsætningerne for hvorfor Det Arabiske Forår bevægede sig til Egypten, og hvorfor man ikke så det samme i Saudi-Arabien

skal man ikke kun kigge på den symbolske værdi Mohamed Bouazizi havde for bevægelsen, man skal også kigge på de histoiske politiske og økonomiske forudsætninger til Det Arabiske Forår.

I Egypten begyndte Gamal Abdel Nasser16, og de frie officerer17, at øge den panarabiske nationalisme, som kan spores helt tilbage til 1930’ernes egypten18, med klare socialistiske træk.

Efter Nasser, kom Anwar Sadat19. Sadat’s politik var i starten meget påvirket af Nasser’s politik, udover det var Sadat’s evne til at holde på magt også meget inspireret af Nasser’s karakter og politiske stil20.

Senere hen tog han en mere konservativ og pro-vestisk drejning, som var fuldkommen modsat Nasser’s panarabiske nationalisme.21 I oktober1981 overtog Mubarak embedet.

Han startede ud med en meget populær politik som var drevet af praktiske økonomiske og finansielle overvejelser, som endda var populære blandt oppositionen.

Denne politik som han indførte i midten af 80’erne, viste sig at bære frugt.22 I perioden 1980 til 2011 har han været med til at løftet Egyptens BNP23 pr. capita fra 500 USD til 2.792 USD24

udover dette var han været med til at skabe en stor stigning i indekset for menneskelig udvikling (HDI) som i 1975 var på 0,430 og i 1999 0,63525.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu