Matematik i oldtidens Egypten | SRP | 10 i karakter

Problemformulering
Hvilken betydning havde matematikken for faraoernes magt?
- Redegør for den egyptiske kultur – herunder levevis og forestillingsverden.

- Redegør for de regningsarter, som egypterne kunne håndtere og de matematiske problemer, som egypterne behandlede bl.a. med udgangspunkt i papyrus Rhind og papyrus Moskva.

- Undersøg hvordan den egyptiske kultur styrede landbrug og fødevareproduktion centralt ud fra analyser af selvvalgte kilder samt analyser af papyrus Rhind og papyrus Moskva.

- Diskuter om det var matematikken, der skabte basis for faraoernes magt. Inddrag vedlagte artikel ” Math Puzzles’ Oldest Ancestors Took Form On Egyptian Papyrus.”

Indledning
Matematikken har i flere århundrede spillet en fundamental rolle hos det enkelte menneske. I dag kan utallige aspekter af matematik ses i vores dagligdagsliv – om end vi betragter bygninger eller handler ind.

Man skulle umiddelbart tro, at udviklingen af matematik og formler er noget som har gået hånd i hånd med teknologien. Realiteten er dog, at nogle af de ældste matematiske tekster kan dateres helt tilbage, til det Gamle Riges periode.

Under denne tid blev b.la. pyramider bygget og papyrusser nedskrevet, og i dag er man på tværs af verden, fascineret af egypternes bedrifter.

Men hvordan var egypterne egentlig i stand til, at udarbejde sådanne værker dengang og hvor fra havde de økonomien til at kunne investere i det?

Havde matematikken noget med kulturen at gøre? Kunne alle egyptere udføre og forstå beregninger? Eller agerede matematikken som en magtfaktor, i det daværende samfund?

Dette vil forsøgt blive besvaret i følgende opgave, hvor en gennemgang af det egyptiske samfund og dets kultur vil bidrage til forståelsen af, hvordan matematikken blev udviklet og hvor stor en rolle den spillede i oldtidens Egypten.

I det følgende vil jeg først give læseren en forståelse for, den egyptiske kultur vha. en dybtgående redegørelse for deres levevis og samfundsstruktur, samt introducere de regningsarter og matematiske problemstillinger som egypterne kunne mestre.

Dernæst vil jeg ud fra selvvalgte kilder, analysere hvordan kulturen styrede det egyptiske landbrug og produktion og hertil pertinente opgaver, som viser egypternes matematiske kunnen.

Afslutningsvis vil der blive diskuteret, om hvorvidt matematikken var grundlæggende for faraoernes magt, med inddragelse af artiklen ” Math Puzzles’ Oldest Ancestors Took Form On Egyptian Papyrus.”

Indholdsfortegnelse
ABSTRACT 2
INDLEDNING 4
PROBLEMFORMULERING 4
DET GAMLE EGYPTEN 5
EGYPTISK KULTUR 5
DEN EGYPTISKE FORESTILLINGSVERDEN 6
SAMFUNDSSTRUKTUR 6
Farao 7
EMBEDSMÆNDENE 7
BØNDER, HÅNDVÆRKERE OG SLAVER 8
EGYPTERNES TALSYSTEM OG REGNINGSARTER 9
2.1 EGYPTISK SKRIFT-­‐ OG TALSYSTEM 9
De fire elementære regningsarter 10
ADDITION OG SUBTRAKTION 11
Multiplikation 11
DIVISION 12
DET EGYPTISKE LANDBRUG OG FØDEVAREPRODUKTION 13
NILENS SIGNIFIKANS FOR EGYPTERNE 13
Genstandsanalyse af kornmagasin fra Gemniemhets grav 14
MATEMATISKE SKRIFTER 18
PAPYRUS RHIND 18
Papyrus Moskva 18
OPGAVEBEREGNING FRA PAPYRUSSERNE 19
PR52: Arealet af en afskåret trekantet mark 19
PM24: OPGAVE OM PESU 21
Opgavernes relevans 25
MATEMATIKKEN SOM EN MAGTFAKTOR? 26
KONKLUSION 30
LITTERATURLISTE 31
HJEMMESIDER 31
Artikler 31
BØGER 32
Film 32
BILAG 33
BILAG 1 – MULTIPLIKATIONSUDREGNING: 33
BILAG 2 – DIVISIONSUDREGNING 34
BILAG 3 – KILDEANALYSEMODEL 39
Bilag 4 – Kornmagasin fra Wadjethoteps grav 36
BILAG 5 – OPGAVE PR52: AREALET AF EN AFSKÅRET TREKANTET MARK 37
Bilag 6 – Opgave PM24: Pesu-­‐opgave 38
BILAG 7 – ARTIKLEN:” MATH PUZZLES’ OLDEST ANCESTORS TOOK FORM ON EGYPTIAN PAPYRUS." 39

Uddrag
Religion spillede en stor rolle i det egyptiske samfund og de troede på, at ethvert opstået fænomen, havde en religiøs årsag bag sig.

Nilen spillede eksempelvis en altafgørende rolle for egypternes hverdag og liv og det var derfor almindeligt, at de tilbad den.

Egypterne havde den forestilling om verden, at livet fungerede som en cyklus, hvilket de kunne konkludere fra forskellige naturfænomener, som at solen står op og går ned hver evig eneste dag.

Fra dette fremkom opfattelsen af, at hvis cyklussen blev brudt eller i værste fald gik stå, så ville det eliminere egypternes tilstedeværelse.

Egypternes verdensbillede var centreret omkring denne tankegang og heraf fremkom det religiøse aspekt i form af tilbedelse til guderne, som var dem der havde en indflydelse på enhver tilgang og hændelse i samfundet.4

Det var guderne som sørgede for landets kosmos og fremgang og derfor tilbad man snesevis af guder, alt afhængig af hvad man ville opnå. Religionen kunne derved opdeles i to dele bestående af gudekulturen og dødekulturen.

Gudekulturen bestod af dyrkelsen af guderne, som fandt sted gennem ofringer og tilbedelser. Disse ritualer var en vigtig bestanddel i gudernes glæde og de skulle være med til at sikre, at alt forblev i samme gode tilstand.

Dødekulturen spillede ligeledes en stor rolle i religionen, da forestillingen om at livet følger en cyklus, også fortsatte efter døden.

Egypterne troede på at døden ikke var det afsluttende kapitel i ens liv, men blot en overgang fra et liv til et andet.

Tilbedelse af guderne spillede derfor også en stor rolle for egypternes efterliv, da det er den som vil danne grundlag for, hvorledes deres evige liv vil forløbe. 5

---

Øverst i hierarkiet sad den enevældige Farao, som var den vigtigste person i samfundet. Egypterne troede på, at Faraoen var en inkarnation af guden Horus og solguden Re

hvilket skal forstås som, at guden Horus var blevet genfødt gennem Faraoens legeme. Dette tildelte Faraoen en guddommelig kraft, hvorved han fungerede som et bindeled mellem menneskene på jorden og Guderne i himlen.

Det egyptiske folk skulle derfor ofre forskellige ting som afgrøder, smykker og våben til Faraoen, da han for dem fungerede som den Gud på jorden, som skulle beskytte landet og opretholde kosmos.

Faraoen havde nogle specifikke roller, som han skulle leve op til i samfundet. Han fungerede i praksis som en konge, da han skulle sørge for, at vedligeholde det gode samfund og forsvare Egypten i tilfælde af krig.

Faraoen var også hersker over al egyptisk jord, hvilket blev anset som hans private formue. Størstedelen af denne jord blev brugt til landbrugsproduktion, hvoraf dets afgrøder både var egypternes fødeindtægt, men også blev brugt til ofringer i templer og gravpladser.

Faraoen sørgede for, at afgrøderne blev brugt til ofringer og ritualer, da det også var hans opgave at ofre til guderne og templerne, for at vedligeholde landets velvære.6

Pyramiderne i dag, fortæller en del om faraonernes ukrænkelige magt. De blev bygget som gravkamre til Faraoerne, hvor de efter deres død b.la. blev begravet med deres rigdom og værdigenstande

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu