Det danske landskab | Noter | Naturgeografi

Indholdsfortegnelse
Det danske landskab - Alverdens geografi (side 243-271) atlas (side 5-7) (arbejdsark: det danske landskab)

Geologisk historie danmark
- Figur 11.1 – side 244:
- Kridttiden

Saltdiapirer : figur 11.5 - side 248
- Kvartærtiden:
- dannelse af iskapper og gletsjere:
- Isens effekter.
- Bulldozereffekt
- Dødis (side 253-254)
- Vand & Vanderosion (side 254)
- Vind:
- Temperatur:

Landskabsdannelse i istid
- Figur 11.14 (side 259 & side 6 i atlas)
- Morænelandskab (side 259)
- Tunneldalene (side 261):
- Smeltevandsdalene (side 263):
- Ås (side 263)
-Landhævning og havstigning efter istiden (side 264)
- Udligningskyst og klitlandskab (side 266)
- Marsk & vadehav (side 268)
- Nutidens landskab (side 269)

Dansk landbrug - alverdens geografi side 65-81 (vand), 131-151 (landbrug) & Ved hulebækkens bred Supplerende stof - alverdens geografi side 105-111
- Vandforsyning (side 65)
- Vandkredsløb (side 66)
- Menneskepåvirkning:
- Nettonedbør (side 68)
- Forurening af grundvandet (side 69)
- Nye grundvandsfund & nedsivningsforsøg (side 70-71)
- Vandbesparelser (side 72)
- Forureningskilder (side 74) (Figur 3.13 side 76)
- Pesticider i grundvandet (side 76)
- Nitrat i grundvandet (side 77) (opgave “teknologisk udvikling i landbrug ...-.-.-.--...”)
- Nitratforurening (side 78)
- Syreregn (side 81)
- Landbrug (side 131-151)
- Udskiftning of udflytning (131) (figur 6.1 side 132)
- Landbrugets udvikling efter 1950 (side 133)
- 1970erne (side 134)
- Overproduktion (side 135)
- Industrialiserede landbrug (side 135)
- Planteproduktion: (side 136)
- Mælkeproduktion (side 138) (figur 6.12 side 139)
- Svineproduktion (side 139)
- Store husdyrbrug skal miljøgodkendes. (side 141)
- Vandmiljøplanens er afhængigt af dansk landbrug (side 142)
- Forbrug af gødning (side 143)
- Økologisk landbrug: (side 145-148)
- Jordbund (side 146-147)
- EU (side 148-151)
- EU-reform i 1999 og 2005-07 (side 149)
- Landbrugsstrukturen i EU (side 150)
- EU & ulandende (side 151)

Jordskælv og vulkaner - Alverdens Geografi side 195-220 & atlas side 90-91
- Hvad er et jordskælv? (side 195)
- Jordskælvsbølger (side 200 & figur 9.7/9.8):
- Alfred Wegeners teori (side 202)
- Der findes tre forskellige slags vulkaner: (figur 9.22 & 9.23 side 213) Se også figur 9.21 på side 212
- Santorini - vulkanen der ændrede historiens gang (side 214)
- Island (side 216)
- Dannelse af bjergkæder (side 217)

Vejr og klima - Alverdens Geografi side 28-63
- Højtryk og lavtryk side 33-34 (figur 2.7 side 34)
- Sø og landbrise (figur 2.8 side 35)
- Corioliskraften (side 35). (boks på side 36)
- Det globale vindsystem (side 36 & figur 2.12 side 38)
- Skyer, tåge og dis (side 39)
- Nedbørstyper (side 40)
- El niño & la Niña (side 47).
- Klimaændringer (figur 2.26 side 54).
- Strålingsbalance og drivhuseffekt (side 54) ----
- Figur 2.27 side 55.
- Klimaændringer og konsekvenser i Danmark - se side 62.
- Løsninger (kyotoaftale) side 63..

Energi - Alverdens Geografi side 223-241 & atlas side 5 & 93
- Hvor kommer energi fra? (side 224) - figur 10.3
- Dannelse af olie og naturgas (side 225 & figur 10.4 side 226).
- Efterforskning & udnyttelse (side 228)
- Energiresurser og reserver (side 228)
- Påvirkning af miljøet (side 232) ( figur10.13 side 233)
- Følger af opvarmningen (side 233)
- Alternative energiformer (side 235)
- Naturlige energistrømme (side 236)
- Lande er uenige om strategier (side 238)

Uddrag
Nu ligger vi i et roligt område uden rigtig jordskælvsaktivitet, men sådan har det ikke altid været.

545 mio år siden – alle kontinenter var samlet i et superkontinent ”pannotia”. Det blev opsplittet og mindre kontinenter drev væk fra hinanden.

Efter kontinenterne var drevet rundt i 200 mio. år, ramte det sammen igen og dannede superkontinentet Pangæa. For ca 200 mio. år siden opsplittede dette sig. (figur 9.10 side 203 - Wegeners teori)

---

Vestjylland er fladt, hælder fra øst til vest pga vand erosion. Overfladen består af vandaflejringer fra Weischel istiden, og moræneaflejringer fra tidligere istider (Saale).

De høje bakker foresaget af Saale istidens moræneaflejringer i Vestjylland står i dag som bakkeøer, der ikke er blevet overskyllet af smeltevandsfloderne fra Weischel.

Man kan se dem som øer i et landskab, som er præget af smeltevandsflodernes erosion (lyserød i figur 11.14).

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu