Indledning
Danmark undergik en fascinerende transformation under den sidste istid, hvor temperaturen var omkring 4 grader for varmt til, at is kunne dannes lokalt.

I stedet skubbede det skandinaviske isskjold imponerende mængder is ind over landet, og det formede det landskab, vi kender i dag.

Danmark er et sandt vidnesbyrd om alle de processer, der skaber landskaber, og det gør det til et yderst spændende sted for glaciologer. Alt dette har været med til at skabe det karakteristiske danske landskab, som vi betragter i dag.

I vores opgave vil vi udforske betydningen af hovedopholdslinjen, rand- og bundmoræner, smeltevandssletter, dødislandskaber og tunneldale.

Vi vil også dykke ned i de danske jordbundsforhold og den geografiske udformning ved at inddrage GIS-øvelser.

Indholdsfortegnelse
Gruppeafsnit a 3
Introduktion 3
Teori 3
Jordbundsforhold Og Typografi 7
Jordbundsforhold I Danmark 7
Topografisk Beskrivelse Af En Randmoræne 8
Selvstændigt Afsnit B 9
Områdebeskrivelse 10
Analyseafsnit 10
Diskussion 12
Bilag 13

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Under den fortsatte dødissmeltning opstod der mange søer omgivet af dødis, hvor tilstrømmende smeltevand aflejrede store mængder sorterede sedimenter såsom ler, sand og grus.

Disse sødannelser har i dag udviklet sig til fladtoppede bakker, også kendt som fladbakker eller kame-bakker, der rager op i landskabet.

Når en gletscher bevæger sig fremad og skubber til fladbakkerne eller glider hen over dem, kan sedimentlagene i bakken vælte, hvilket resulterer i mere stejle formationer kaldet hatbakker.

Dødissen kan i mange tilfælde overleve i længere tid, fordi sedimenter aflejres på toppen af isen og fungerer som en slags isolering, ligesom en køletaske, der forhindrer isen i at smelte.

Dette ses også i billedet ovenfor, hvor dødisen består i længere tid. I takt med dødissens smeltning sænkes den samlede landskabsoverflade, og jorden påvirkes af arealafsmeltning, hvor tyngdekraften og rindende vand spiller en rolle.

Arealafsmeltning er ikke- plastisk, hvilket betyder, at isen skal være under en bestemt tykkelse på 20-30 meter og ikke frosset fast til underlaget. Derudover er der en betydelig erosion af underlaget.

Når dødisen er smeltet helt væk, dannes et småbakket landskab med dødishuller, fladbakker og kanalåse.

For at forklare en fladbakke, når dødisen er bortsmeltet, vil sedimentet, der engang fyldte et ishul, stå tilbage som en bakke, og denne form for bakke kaldes en fladbakke.

I Danmark er bundmorænelandskabet det mest almindelige og karakteriseres ved at være næsten fladt eller let bølget.