Indledning
Mange unge vil i dag hellere tage ud på dannelsesrejser eller højskoleophold, i stedet for at tage direkte på videregående uddannelse efter gymnasiet.
Ungdommen bliver skoletræt efter gymnasiet og vil hellere opleve nye ting, i stedet for at gå direkte videre på skolebænken igen.
Spørgsmålet er om det er den bedste vej at tage, eller om det er uddannelsesvejen, man burde vælge. I artiklen ”Den trætte selvrealisering” skrevet af Martin Ellermann fokuserer han både på nogle negative og positive ting, ved at tage ud og rejse.
Martin Ellermanns pointe med artiklen er, at det at rejse på dannelsesrejser og højskoleophold højt sandsynligt medfører, at man når et højere intelligensniveau, og bliver mere moden.
Han kommer ind på et bredere debatteret område, om hvad det er, som danner modne og intelligente unge mennesker og om dit valg overhovedet har indflydelse på individets dannelse.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I følgende citat ser man også, at han ikke mener, at de på nogen måde er længere fremme end andre unge mennesker på samme alder.
Det lyder således ” Undertegnede var på ingen måde hævet over flokken”. Ud fra dette grundlag får man hans synspunkt på, måden han omtaler disse rejser og ophold som værende negativ.
Han formår, at få dem til at lyde ligegyldige og irrelevante for ens dannelse. Han benytter sig meget af ordvalgsargumenter, altså han bruger et begreb som et argument.
Et godt eksempel på dette kan ses i følgende citat ” Er det her, man lærer noget om verden eller sig selv, mens man fører primitive samtaler om, at maden smager »velli Good« og ikke en dag går uden, at man har afvist tiggende børn eller adskillige kraftigt insisterende mahogni-giraf-sælgende lokale.”
Ved at beskrive samtalerne som primitive, giver han læseren forståelsen af, at det altid er ligegyldige samtaler de rejsende har med borgerne, det sted de befinder sig, hvilket det ikke nødvendigvis behøver være.
Skriv et svar