Den trætte selvrealisering

Indledning
Et halvt års eksperimenteren med medikamenter i Goa, et opstillet foto ved Ayers Rock eller farverig maveforgiftning i Guatemala? Martin Ellermanns holdning er til at få øje på i debatartiklen ”Den trætte selvrealisering” bragt i Berlingske Tidende den 1. september 2009. Ellermann bringer blandt andet det famøse H.C. Andersen citat ”at rejse er at leve” op. Men er citatet korrekt? Dette sætter Ellermann store spørgsmålstegn ved i sin artikel. Her mener han, at det at ”få en på opleveren” ikke har noget at gøre med selvrealisering, men blot det at få masse-ros af andre på det fremtidige job. Hensigten med debatartiklen viser sig helt klart, ved at sætte spørgsmålstegn ved citatet, såvel som at sætte spørgsmålstegn ved nødvendigheden af at rejse.

Uddrag
Debatartiklen indledes med et tilbageblik på Ellermanns gymnasietid. Ellermann fortæller om, hvordan de, i en af de sidste dansktimer, tog en runde i klassen for at høre om folks fremtidsplaner (s. 1, l. 1-2). Emnet præsenteres hurtigt og kontant, ved at fortælle om post-gymnasiale dannelsesrejser og selvudviklende højskoleophold, hvor Ellermann ikke selv tager afstand til det. (s. 1, l. 4-6).

Når man kigger på Ellermanns argumentation, kan man vurdere, at den er meget svag. Ellermann nærmest kaster påstande af sted, men egentligt ikke med noget belæg, så man dermed ikke kan skabe hjemmel, som vist i Toulmins argumentationsmodel. Generelt kan den meget subjektive argumentationsmåde virke svag på mange måder, da den afhænger af om man har tillid til afsenderen eller ej. Det kan dog også virke som en stærk måde, da man, som nævnt tidligere, kan fremvise etos. Ellermann formår at benytte sig af etos, som er en del af de tre appelformer. Han har et godt omdømme og image hos modtagerne. Det kan vurderes, at der er tale om forventningsetos, da man må gå ud fra at en Cand. Mag. I amerikanske studier er veluddannet, og derfor ved noget om emnet.

Ellermann låner også troværdighed fra både H.C. Andersen, hvor han bringer ”at rejse er at leve” op (s. 2, l. 4) og 1800-tals forfatter Henry David Thoreaus (s. 2, l. 21). De to bliver sat op mod hinanden som modsætninger, og begge er og var mænd, man kan sætte sin troværdighed til. I starten af debatartiklen er der dog et tydeligt generaliseringsargument, der består af, at Ellermann påstår, at man er en tør og kedelig størrelse (s. 1, l. 8-9), hvis man ikke ønskede at komme ud og opleve verdenen. Her er belægget, at der er mange i klassen, der mener det, så derfor er det rigtigt. Men man kan da tale, om postulat i mange af Ellermanns argumentationer, da der intet belæg findes til at underbygge påstandene....

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu