• Dansk
  • Uddannelse: HHX
  • Karakter: 12 tal
  • Ord: 1106

Indledning
Hvad er den hellige oplevelse i livet? Gud er en slags tro, en slags religion eller en idé om selve livet. Dette gør det muligt for de fleste mennesker i verden at have en grund til at leve og yderligere opbygge deres egne liv og i sidste ende nå deres mål.

I to digte skrevet af Adam Oehlenschläger kaldes de "Simon Peder" (1805) og Walker Schack von Stafford (AW Schack Von Staffeldt) skrev digtet "Liljen og Dugdaaben" (1808). Disse digte skitserer ånden i den romantiske periode.

Digtet "Liljen og dugdråbe", skrevet af Schack Von Staffeldt i 1808, involverer liljer og dugdråber. Digtet begynder ved solnedgang, når en dråbe dug synker til jorden.

Dugdråberne faldt ned i liljen, og liljerne blev forseglet sammen.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Men i teksten er den delt op i a-a-b-c-b. Indholdet i teksten er primært også efter ønske man har haft i hjertet. Og dette var idet dugdråben i teksten var ivrig efter sit land på liljen, på hvornår den havde mulighed for at vende tilbage til himlen.

Teksten startede blandt andet ved en aften og dette ses ved det første vers i strofe et. ”Fra Solens Afskedssmil udflød”. Her fortælles der at solen er på vej ned.

Ser man ydermere i slutningen dvs. strofe seks, i det første vers, så står der følgende ” Og Solen kom.” digtet starter fra solnedgang til solopgang.

Fortællertypen i digtet er en 3-persons fortæller. Og det ved vi blandt andet med at hverken liljen eller dugdråben i teksten der er kendetegnet som en jeg fortæller.

Man kan i den første strofe se liljen og dugdråben blive repræsenteret i en 3 persons fortæller.

Men i teksten udtrykker de sig selv som ”jeg fortæller”, når de skal sige noget, som man ser her så der også altid et citattegn før de siger noget.(strofe 2 vers 1) ”Velkommen! o velkommen vær!

Nu, søde maa du blive her Hos liljen, øm og kjælen!” her ser vi liljen taler, så bliver liljen kendetegnet som en jeg fortæller.

Det samme koncept er også ved dugdråben. (strofe 3 vers 1) ”O nei! Jeg kan ei blive! Nei!” her ser vi når dugdråben taler, som jeg fortæller.