Indledning
Mogens Klitgaards novelle "Den sidste Illusion" udforsker småborgerens kvaler og klasseforskelle i et socialrealistisk perspektiv.
Gennem historien opfordrer Klitgaard arbejderne til at leve i øjeblikket og ikke forvente bedre tider uden at ændre på de forhold, der er mulige at ændre.
"Den sidste Illusion" berører disse problemstillinger, og i uddraget tegnes der et overordnet billede af en mand fra 1930'ernes Danmark, hvor arbejdsløshed var udbredt, og håbet om bedre tider viste sig at være en illusion. Det er en historie om bristede illusioner.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Dette uddrag skildrer en typisk mand fra 1930'ernes Danmark, en såkaldt "flipproletar" som, på grund af sin kontorjobstilling, ser sig selv som overlegen arbejderklassen.
Dog indser han efter mange nedture, at han ikke er bedre end nogen andre. Gennem sit arbejdsliv har han ændret sin holdning til livet.
I begyndelsen var alt for hovedpersonen centreret omkring karriere, penge, avancement, status og materielle værdier.
Men efterhånden som tiden går, og især når han står der og venter på den illusion, som Frans repræsenterer, opdager han, hvem han virkelig er, og hvor han hører til.
Men han har ikke mistet modet. Samtidig med at han erkender sin egen identitet og sociale klasse, åbner han også øjnene for, hvor godt livet kan være, selvom man ikke har en høj social status.
”Livet er godt nok. Det er løgnene der ødelægger det”. (s. 3, l. 51), med dette citat vinker han farvel til illusionerne, og vælger at leve det liv, som nu engang har blevet tildelt ham.
”Det begynder at sne. Fine lette dun, der bliver til vand, når de rammer asfalten”(s. 3, ll. 38-39) Et snefnug har en utrolig skønhed, når det danser frit i luften, men i virkeligheden er det blot en illusion, der omdannes til det, det er skabt af, når det lander på asfalten – vand.
På samme måde er forventningerne om en succesrig fremtid blot en illusion, der forsvinder så snart virkeligheden rammer dig.
Skriv et svar