Den økonomiske ulighed i Danmark | SRO | 12 i karakter

Indledning
Danmark er kendetegnet for små indkomstforskelle set i et internationalt perspektiv. Dette glæder både, når det kommer til lønforskellene mellem lavt- og højtuddannede, mellem mænd og kvinder og fordelingen af de disponible indkomster.

Dog er indkomstfordelingen steget markant siden midt 1990’erne, når man ser på Gini-koefficienten og maksimal udjævningsprocenten.

Gini-koefficienten har en stigning på ca. 7,2 procentpoint, og maksimal udjævningsprocenten har en stigning på ca. 5 procentpoint .

Skellet mellem rig og fattig bliver større end det tidligere har været i Danmark. På 25 år har højindkomstgruppen mere end tredoblet deres andel af de samlede indkomster fra 0,5 pct. til 1,6 pct .

Det er derfor interessant at undersøge, hvilke årsager, der danner grundlag for, at den rigeste indkomstgruppe bliver rigere.

Den stigende økonomiske ulighed, giver Danmark en lavere placering i Europa, hvad angår økonomiske ulighed . I år 2000 var Danmark et af de førende lande, som havde en lav økonomisk ulighed, hvor vi i dag ligger på en syvende plads .

Indholdsfortegnelse
Resumé 1
Indledning 3
- Problemformulering 3
- Problemstillinger 3
- Opgaveformulering 4
- Begrebsafklaring 4
- Metode 4
Redegørelse for Gini-koefficienten 5
- Beregningsmetode 1 5
- Beregningsmetode 2 7
- Delkonklusion 9
De rige og økonomisk ulighed 9
Ulighed ”godt eller ”skidt” 10
Konklusion 11
Litteraturliste 12
- Bilagsliste 13

Uddrag
Højindkomstgruppen og den ene procent: Samfundsgruppe karakteriseret ved høj indkomst. Højindkomstgruppen består af de 90-99 procent sorteret efter indkomst. Disse personer har en indkomst mellem 390.700 kr. til 756.400 kr. (2014) .

Den ene procent er også en samfundsgruppe karakteriseret ved at være den rigeste procent i Danmark. Den ene procent består af de 99-100 procent sorteret efter indkomst. Disse personer har en indkomst over 756.400 kr. (2014) .

Lorenz-kurven: Lorenz-kurven beskriver uligheden om indkomstfordeling i et land. Den er den stykkevis lineære kurve under linjen y = x, som udgøres af tre kurver, som viser, en perfekt lige indkomstfordeling i et land (grøn kurve), den reelle indkomstfordeling i et land (rød kurve), og perfekt ulig indkomstfordeling i et land (blå kurve) .

Lorenz-kurven danner grundlag for udregningen af Gini-koefficienten, da man ud fra arealet imellem de kurve kan vurdere uligheden i et land.

Gini-koefficienten: Gini-koefficienten kan benyttes som mål for graden af økonomisk ulighed i henholdsvis indkomstfordeling. Den er defineret som arealet imellem de kurverne, fra Lorenz-kurven, som andel af arealet under den grønne kurve.

Disse arealer kan beregnes, og dermed være med til at bestemme uligheden i et land. Gini-koefficienten bevæger sig fra 0-1, hvorved en Gini-koefficient på 0 påviser et helt lige samfund, modsat en Gini-koefficient på 1, som påviser at én person ejer alt, altså fuldstændig ulighed.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu