Indledning
Danmark er kendetegnet for små indkomstforskelle set i et internationalt perspektiv. Dette glæder både, når det kommer til lønforskellene mellem lavt- og højtuddannede, mellem mænd og kvinder og fordelingen af de disponible indkomster.
Dog er indkomstfordelingen steget markant siden midt 1990’erne, når man ser på Gini-koefficienten og maksimal udjævningsprocenten.
Gini-koefficienten har en stigning på ca. 7,2 procentpoint, og maksimal udjævningsprocenten har en stigning på ca. 5 procentpoint .
Skellet mellem rig og fattig bliver større end det tidligere har været i Danmark. På 25 år har højindkomstgruppen mere end tredoblet deres andel af de samlede indkomster fra 0,5 pct. til 1,6 pct .
Det er derfor interessant at undersøge, hvilke årsager, der danner grundlag for, at den rigeste indkomstgruppe bliver rigere.
Den stigende økonomiske ulighed, giver Danmark en lavere placering i Europa, hvad angår økonomiske ulighed . I år 2000 var Danmark et af de førende lande, som havde en lav økonomisk ulighed, hvor vi i dag ligger på en syvende plads .
Indholdsfortegnelse
Resumé 1
Indledning 3
- Problemformulering 3
- Problemstillinger 3
- Opgaveformulering 4
- Begrebsafklaring 4
- Metode 4
Redegørelse for Gini-koefficienten 5
- Beregningsmetode 1 5
- Beregningsmetode 2 7
- Delkonklusion 9
De rige og økonomisk ulighed 9
Ulighed ”godt eller ”skidt” 10
Konklusion 11
Litteraturliste 12
- Bilagsliste 13
Uddrag
Højindkomstgruppen og den ene procent: Samfundsgruppe karakteriseret ved høj indkomst. Højindkomstgruppen består af de 90-99 procent sorteret efter indkomst. Disse personer har en indkomst mellem 390.700 kr. til 756.400 kr. (2014) .
Den ene procent er også en samfundsgruppe karakteriseret ved at være den rigeste procent i Danmark. Den ene procent består af de 99-100 procent sorteret efter indkomst. Disse personer har en indkomst over 756.400 kr. (2014) .
Lorenz-kurven: Lorenz-kurven beskriver uligheden om indkomstfordeling i et land. Den er den stykkevis lineære kurve under linjen y = x, som udgøres af tre kurver, som viser, en perfekt lige indkomstfordeling i et land (grøn kurve), den reelle indkomstfordeling i et land (rød kurve), og perfekt ulig indkomstfordeling i et land (blå kurve) .
Lorenz-kurven danner grundlag for udregningen af Gini-koefficienten, da man ud fra arealet imellem de kurve kan vurdere uligheden i et land.
Gini-koefficienten: Gini-koefficienten kan benyttes som mål for graden af økonomisk ulighed i henholdsvis indkomstfordeling. Den er defineret som arealet imellem de kurverne, fra Lorenz-kurven, som andel af arealet under den grønne kurve.
Disse arealer kan beregnes, og dermed være med til at bestemme uligheden i et land. Gini-koefficienten bevæger sig fra 0-1, hvorved en Gini-koefficient på 0 påviser et helt lige samfund, modsat en Gini-koefficient på 1, som påviser at én person ejer alt, altså fuldstændig ulighed.