Problemformulering
”Hvordan har kontanthjælpsreformen påvirket den økonomiske ulighed i Danmark?”
- Redegør for forskellige økonomiske ulighedsmål. Redegør for kontanthjælpsreformen af 2014 og undersøg dens politiske målsætning.
- Bevis arealformlen for et trapez. Redegør for hvordan man kan tilnærme arealet mellem grafen for ikke-negativ funktion og førsteaksen vha. Trapezformlen. Undersøg Gini- koefficienten for Lorenzfunktionen L(x) x2, x0,1.
- Undersøg udviklingen i den økonomiske ulighed i Danmark før og efter kontanthjælpsreformen ved udregning af Gini-koefficienten i relevante år.
- Diskutér kontanthjælpsreformens betydning for ulighed i Danmark, herunder om Gini- koefficienten er et brugbart måleredskab for økonomisk ulighed. Inddrag selvvalgt materiale.
Indledning
Den økonomiske ulighed har været stigende over de senest år i Danmark trods regeringens mange reformer og tiltag.
Økonomisk ulighed er med til at præge samfundet i en dårlig retning, og påvirker forskellige områder, som bl.a. sundhed, uddannelse, sikkerhed og arbejdsmarkedet.
Disse instanser er alle med til at skabe mere ulighed i landet, og dette gør borgerne usikre. Kontanthjælpsreformen af 2014 var et tiltag fra regeringen side
som skulle hjælpe den økonomiske ulighed i den rigtige retning igen, men har den opnået dette?
Har den påvirket uligheden i Danmark i en god eller dårlig retning, og hvordan har den påvirket aspekter såsom arbejdsmarkedet og uddannelse?
Det er spørgsmål som disse, jeg vil forsøge at svare på i opgaven gennem udregning og vurdering af Gini- koefficienten, som viser den økonomiske ulighed i et land. Og gennem en vurdering og diskussion af Kontanthjælpsreformen.
Indholdsfortegnelse
1. Indledning 1
1.2 Problemformulering 1
1.3 Fag og metode 1
2. De forskellige økonomiske ulighedsmål og kontanthjælpsreformen af 2014 2
2.1 De forskellige økonomiske ulighedsmål 2
2.2 Kontanthjælpsreformen af 2014 2
3. Redegørelse for hvordan man kan tilnærme arealet mellem grafen for ikke-negativ funktion og førsteaksen vha. Trapezformlen, og undersøgning af Gini-koefficienten for Lorenzfunktionen L(x) x2, x0,13
4. Undersøg udviklingen i den økonomiske ulighed i Danmark før og efter kontanthjælpsreformen ved udregning af Gini-koefficienten i relevante år 7
5. Kontanthjælpsreformens betydning for ulighed i Danmark, og Gini-koefficienten, som et brugbart måleredskab for økonomisk ulighed 9
6. Konklusion 11
Litteraturliste 12
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
4. Undersøg udviklingen i den økonomiske ulighed i Danmark før og efter kontanthjælpsreformen ved udregning af Gini-koefficienten i relevante år
Gini-koefficienterne er udregnet ud fra den gennemsnitlige ækvivaleret disponibel indkomst efter kommune, decil gennemsnit og tid, og alle tallene er fra statistikbanken.
Gini-koefficienterne udregnes ved brug af et regneark. X-værdierne er decil grupperne, og y-værdierne er decil gruppernes gennemsnitlige indkomst ud af hele Danmarks indkomst i procent.
Kolonnen mellem y- og x-værdierne er den gennemsnitlige indkomst. Her ses regnearket af indkomsterne fra 2010. Vi bruger samme formel som før, for at finde den akutelle
fordeling: A = ∑!) (! ∙ ! ∙ (yy[i] + yy[i + 1])) = 0,36651.
#%! " !)
Herefter finder vi Gini-koefficienten: ),95),:;;9! = 0,267. På denne),9 mmåde finder vi også Gini-koefficienterne for resten af årene.
I 2010 var Gini-koefficienten 0,267 i Danmark7, og fire år efter da regeringen indførte kontanthjælpsreformen var Gini-koefficienten 0,275.8
Det er altså sket en stigning af Gini- koefficienten fra 2010 til 2014 på 3%, hvilket betyder at den økonomiske ulighed i Danmark er blevet større.
En af grundene til at den økonomiske ulighed er steget fra 2010 til 2014 kan bl.a. være at incitamentet for at arbejde før reformen var mindre.
Grunden til dette kunne være, at mange borgere før kontanthjælpsreformen ikke følte, at de havde mulighed for at blive en del af arbejdsmarkedet.
Dette kan ses ud fra figur9 1.3, som viser udviklingen over antal personer på sociale ydelser fra 2004 til 2013.
På figuren kan vi se, at der er sket en stigning i antal personer på kontanthjælp (indeholder også uddannelsehjælp og aktivering) fra lige efter finanskrisen i 2008 til 2013.
På tabellen kan vi se, at indekstallet10 er steget fra ca. 78 til 105. En anden grund kunne være, at der ikke blev sat nok fokus på de unge.
Mette Frederiksen, daværende beskæftigelsesminister i 2013, udtaler ifm. med lovforslaget om en kontanthjælpsreform, at ”i dag er kontanthjælpssatserne som hovedregel højere end SU-satserne.
Dette giver den unge uddannelsesparate en uhensigtsmæssig økonomisk tilskyndelse til at blive i kontant-hjælpssystemet frem for at gå i gang med en uddannelse.”11
Det vil sige, at før reformen fik de unge under 30 år uden uddannelse kontanthjælp, hvilket var højere end SU.
Dette var med til, at flere unge blev i kontanthjælpssystemet i stedet for at starte på en uddannelse, da det bedre kunne betale sig for dem at få kontanthjælp.
I forbindelse med den nye reform, blev dette afskaffet og i stedet erstattet med uddannelseshjælp, som skulle være med til at hjælpe de unge med at begynde eller gennemfører en uddannelse.
Uddannelseshjælp er på niveau med SU, og dette betyder derfor, at unge under 30 får en lavere ydelse
hvilket er med til at øge Gini-koefficienten. En stigning i den økonomiske ulighed kan påvirke samfundet på bl.a. uddannelses- og sundhedsområdet.
Skriv et svar