Den naive ungdommelighed

Indledning
Ungdommens naivitet ligger og skuer under presset fra omverdenen, i håb om at finde den udkåret mand i sit liv. Uligheden mellem kønnene er stadig en del af dagligdagens tale, hvor mænd stadig trumfer igennem med mest tilbøjelighed for magt.

Sexisme er på nuværende tidspunkt stadig en del af debatten af diskrimination på basis af køn. Novellen ”Pernille” er skrevet af Herman Bang, og er med i novellesamlingen ”Tunge Melodier” fra 1880.

Herman Bang var forfatter i Det Moderne Gennembrud, hvor han især fokuserede på virkeligheden og dens problemer.

Novellen omhandler den unge pige Pernille, som skal iklæde kostumet som ”Pernille” til et karneval. Karakteren er den fornuftige og smukke, som ofte er en gennemgående person i Ludvig Holdbjergs værker. Pernille støder på Hr. Herløv til karnevalet, som hun længe har været forelsket i.

Hun bliver naivt forblindet i hans førende ord og hans brændende kys i nakken, men dette ender ud en spøg – en lykkelig spøg. Novellen tematiserer den dominerende kønsforestilling, hvor kvindekønnet er begrænset sammenlignet med manden.

Uddrag
Der ligger noget og truer Pernille, som er mere betydningsværdi end bare en dans.

Det vigtigste i en kvindes liv, var at blive gift og stifte familie. Marie er indforstået med at der er meget på spil, hvad der angår kærlighed. I denne periode var kvinder generelt stærkt afhængig af mænd.

Derfor anser hun denne aften som værende vigtig, og ligger dermed et stor pres på sig selv.

I Ludvig Holbergs værker, er ”Pernille” Holbergs talerør. Her har kvinden ordet, og alle andre tier og samtykker over for fornuftens stemme.

I Holdbergs værker er kvinden Pernille naturens væsen, som fysisk er svagere end manden. Denne rolle afspejles samtidig i Herman Bangs novelle ”Pernille”. Pernille udstråler høj selvtillid, som kommer til udtryk her: ”Maaske heller ikke ret mange saa kønne, tænker Pernille og rødmer ved Tanken, for hun synes selv, hun er nydelig”. (Bang, s. 1, l. 19-20).

Når Marie indtager rollen som Pernille, gemmer hun sine skrøbelige sider væk. Pernille får en anden side frem i Marie, som udstråler selvkontrol. Hun bliver automatisk mere vovet, når hun træder i rollen som Pernille.

Men når hun kommer hjem og smider karakteren Pernille fra sig, bliver Marie igen en meget usikker person: ”Aa, hvor Musikken dog lød dejlig, ligesom Fuglesang, tænkte Pernille, men hun sagde det ikke, hun turde ikke; saa vilde han le ad hende, han lo saa tidt, naar hun sagde noget af det, hun saadan rigtig følte helt indvendig.” (Bang, s. 3, l. 86-88). Her bliver der fremstillet en skråbelig side af Maria, da læseren får indsigt i at hun ikke tør udtrykke sig overfor Hr. Herløv.

Men bag denne facade gemmer Maries indre jeg, der titter frem med mødet med Hr. Herløv. Pernille er nemlig bange for at blive gjort ilde til mode og derfor tier hun i stedet for at blotte sig, da hun ikke vil risikere at blive udstillet. Hr. Herløv ses dermed fra en mandsdominerende side, hvor han har magten over Pernille.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu