Indledning
Litteraturen er blevet brugt som et middel til at være samfundskritisk gennem hele vores historie: fra eventyrets belæringer til romanens debatter.
Den er nemlig en klar stemme til at være et opråb på de problematikker, der finder sted i samfundet. Dette kommer særligt til udtryk i romanen ”Den forsvundne fuldmægtig” skrevet af Hans Scherfig.
Her forholder forfatteren sig kritisk til det borgelige samfund og har et budskab, som kan læses mellem linjerne.
Romanen blev skrevet i 1938 under socialrealismen, hvor litteraturen beskæftigede sig med at kritisere samfundsforholdenes påvirkning af den enkeltes udvikling.
De mente, at det kapitalistiske samfund havde en afgørende betydning for menneskets trivsel, da det skabte tomme individer uden evnen til at tænke og handle selv. Derfor var de stærke talere for at opbløde samfundets stive normer og værdier.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Johnson er en høflig, ordentlig og lovlydig mand, hvis hensigt var at leve et fredeligt liv på landet. Han har forsøgt at gøre sig ugenkendelige ved at fjerne sit overskæg.
Dog blev han genstand for meget opmærksomhed og mistro. Ingen vidste noget om ham, men man gik ud fra, at der måtte være noget galt med ham.
Folk på landet ser Johnson som en mystisk og hemmelighedsfuld mand. Brøndgravernes kone mente endda, at der var noget uhyggeligt og skummelt ved ham og påstod, at han ligefrem havde begået et mord og gemte sig herude for politiet.
Hun fortalte det til alle, som kom i berøring med hende. Ligeledes var der mange andre i det lille samfund, der nærede mistro til ham.
I Teodor Amsteds anden karakteristik forsøger Amsted at skabe et nyt liv og identiet, men landet lever ikke op til hans forventninger.
I tredje del af romaen er vi vendt tilbage til Teodor Amsted. Her kommer vi ind bag facaden på ham, hvor det bliver klart og tydeligt, at den angiveligt lykkelige embedsmand og familiefar levede et liv, der stod i modsætning til hans drømme om et liv med frihed.
Amsted havde nemlig længe fantaseret om en tilværelse, hvor han selv rådede over sig. Et stille liv i naturen. I den egen, som han havde kendt som barn, og som stod for ham som et ferieparadis.
Han havde siddet i lænestolen i herreværelset og drømt sig væk fra Herluf Trollesgade og krigsministeriet og sine foresatte i hjemmet og på kontoret. Amsted ville gerne administrere sig selv ved at leve et selvstændigt liv.
Derfor forfalskede han sin død og flyttede ud på landet af egen fri vilje. Han havde for første gang i sit liv selv taget en beslutning.
Han var ingen oprører eller samfundsfjende, men en lovlydig og ordenelskende mand.
Dog havde han en lille trang til frihed, der pludselig fik lov til at bryde igennem, da tilfældige omstændigheder gjorde det muligt.
Michael Mogensens selvmord var nemlig medvirkende til, at Amsteds vilje kom til at manifestere sig, og det blev muligt at realisere hans drømme.
Mogensen var Amsteds tidligere klassekammerat, der boede i et socialt belastet område fyldt med druk og prostitution. I modsat til Amsted var Mogensen ikke en velhavende mand på trods af, at de havde gået på samme skole.
Skriv et svar