Indledning
N.F.S. Grundtvig, en af Danmarks talentfulde digtere og præster, forfattede salmen "Nu falmer skoven trindt om land" i 1844.
Salmen blev inspireret af romantikken, der strakte sig fra cirka 1800 til 1870. I denne litterære periode var et karakteristisk træk det dualistiske livssyn, hvor der opstod en splittelse mellem to faktorer: det materielle og det åndelige.
Det materielle repræsenterede kroppen og jorden - det vi kan se og røre. Det åndelige omfattede det tidsløse, det uendelige og det guddommelige - det vi ikke kan se og røre.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Mens Grundtvig i de første to strofer beskriver jorden som repræsentant for det materielle, fremhæver han i resten af salmen det åndelige i form af Gud og paradis. Modsatstillingerne er netop et eksempel på det dualistiske livssyn.
Grundtvig lægger stor vægt på, at han som kunstner adskiller sig fra Kingo med salmen "Ked af verden, og kær af himmelen".
Han stræber ikke kun efter at komme i paradis, men mener også, at livet på jorden er værdifuldt. Dette kan ses i den femte strofe: "Ham takke alle vi med sang for alt, hvad han har givet, for hvad han vokse lod i vang, for ordet og for livet!"
Strofen fortæller således, hvordan mennesker allerede kan se Gud og Hans magt i det daglige liv, hvilket de værdsætter højt i modsætning til Kingo.
Strofen belyser også en vigtig faktor ved Grundtvig, nemlig hans opfattelse af, at det at være menneske bedst kommer til udtryk gennem sproget.
Dette dannede grundlaget for hans tanker om højskolen. Grundtvig tog afstand fra datidens opdragelsesmetoder og skolesystem og argumenterede for, at undervisningen skulle foregå gennem sproget.
Hans tanker om højskolen opstod som en reaktion imod byernes embedsborgerskab, som han anklagede for bevidst at undertrykke resten af befolkningen for at bevare sin politiske magt.
Skriv et svar