Indledning
Hvad der startede med folkepensionsreformen i år 1956, har eftertidigt udviklet sig til det velfærds- samfund borgerne i Danmark i dag lever i.
I årene efter 1956 udviklede den danske velfærdstat sig effektivt, og til det, som vi i dag kender som den universelle velfærdsmodel.
Men hvad er en velfærdsstat egentlig, og hvordan kommer den til gode for borgerne?
Den danske velfærdsstat er dybest set, en statsform, som sørger for fordelingen af diverse goder til borgerne.
Dette kan defineres som, at staten holder hånden under borgerne, samt giver borgerne so- cial tryghed og rettigheder i bytte for afgivelsen af deres frihed i form af skattebetaling.
Velfærdsstaten er en stor del, af det danske samfund, og trods der ingen tvivl til velfærdsstatens be- tydning for samfundet er, har velfærdsstatens fremkomst forgået over en lang periode
og med del- vise ændringer undervejs. Særligt årene omkring 1930, hvor udviklingen af retsprincippet fandt sted, har betydning for den velfærdsstat vi i dag lever i.
Ændringer og udfordringer, har den danske velfærdsstat allerede stødt på, og derfor kan man passende stille spørgsmål til dens fremtid.
Indholdsfortegnelse
Resume 2
Indledning 4
Redegørelse 5-6
o 1890-1933.
o Skøns – og retsprincippet.
o 1956-1970.
Kilde kritisk analyse af ”Lov om folkepension, 2. oktober 1956 7-8
o Vurdering af kildens betydning.
Fremtidens velfærdsstat 8-10
o Velfærdsstatens terminale fase, Liberal Alliance.
o Kvantitativt bilag om danskernes mening til velfærden.
Konklusion 10-11
Litteraturliste 12
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
1890-1933
I årene op til denne periode, havde staten ikke trådt meget i kraft. Liberalismen prægede den danske politik, hvilket gjorde staten til en minimalstat. Dette ændrede sig dog i starten af denne periode.
Her gik det nemlig først for alvor op for staten, at den kunne være med til at gøre op med uligheden og tage ansvar for samfundet.
Det betød, at der i starten af denne periode blev etableret forskellige former for offentlig støtte, – alderdomsforsørgelse (1891), sygeforsikring (1892), ulykkesforsikring (1898) og arbejdsløshedsforsikring (1907).
4 Trods, at ressourcerne og det økonomiske udgangs- punkt for den offentlige forsørgelse var småt og udelukkende rettet mod de svageste i samfundet
fik denne periode betydning i velfærdstatens historie, idet centrale principper som skattefinansiering og medborgerskab grundlægges her. 5
Særligt for perioden, er også betydning af begreberne skøns – og retsprincip. Disse to principper er med andre ord et vurderingsprincip.
Med skønsprincippet menes det, at man dengang skulle skøn- nes for at blive bevilliget til at modtage offentlig forsørgelse hvilket var et ydmygende princip, fordi det betød, at den borger
der var nødsaget til at bede om offentlig hjælp, dels skulle vurderes (skøn- nes) berettiget til hjælp, og fik han hjælp, måtte han give afkald på sin politiske ret til at stemme. 6
Udviklingen fra skønsprincippet til retsprincippet skete i færd med socialreformen i 1933, også kendt som årstallet med aftalen om Kanslergadeforliget.
Her satte udviklingen til nutidens velfærds- stat for alvor i gang, og særligt dette årstal fik stor betydning for det danske arbejdsmarked.
Forliget var en slags videreførelse af diverse love fra 1890’erne, men samtidig samlede man nu sociallovgiv- ningen i fire hovedlove om hhv. folkeforsikring, arbejdsløshedsunderstøttelse, ulykkesforsikring og offentlig forsorg.7
Vigtigst ved denne social reform i år 1933, var det nye fokus der nu blev lagt på borgerne. For på baggrund af K.K Steinicke, kom retsprincippet vi kender fra nutiden nemlig til.
Modsat skønsprincippet, mistede man ved dette princip hverken sin stemmeret eller andre borger- lige rettigheder
hvis man som borger blev tildelt og derved opfyldte de krav der gjaldt for offentlig forsørgelse. Retsprincippet er derved også det, som i nutidens velfærd også er gældende.
Sammenfattende kan man altså sige, at periodens nye love, aftaler og forsikringer samt overgangen fra skøns til retsprincip hjalp det danske samfund på vej mod den universelle velfærdsstat.
1956-1970
En anden vigtig periode i velfærdsstatens historie, er perioden 1956-1970.
Det var nemlig i denne tidsperiode, at den velfærdsstat vi kender i dag, blev færdig etableret. De universelle ydelser blev nu rettet mod alle i stedet for kun de svageste.
Lov om folkepension blev til i 1956, efterfulgt af den offentlige sygesikring. Disse ydelser gjorde, at Danmark i denne periode udviklede sig til et vel- færdssamfund.
Skriv et svar