Den Danske Velfærdsmodel | SRO

Valgte fag:
Matematik
International Økonomi

Problemformulering
Den danske velfærdsmodel nu og i fremtiden
Redegør for den danske velfærdsmodel.
Lav en statistisk undersøgelse af aldersfordelingen i Danmark i 1995 og 2014. Data er vedlagt.

Analysér væksten i BNP gennem de sidste 30 år vha. regression og find den gennemsnitlige stigning BNP.

Diskutér mulige løsninger på problemerne i forhold til demografien i fremtiden - inddrag her den forventede stigning i BNP.

Indledning
Den danske velfærdmodel er til for at sikre de svage i samfundet og skabe tryghed blandt borgerne. Staten giver alle borgere universelle ydelser som bl.a. er SU, dagpenge og folkepension. Velfærdstaten er under pres, på grund af demografiens negative udvikling, i form af den stigende ældrebyrde.

Det kan blive en dyr udgift for staten, at demografien er under kraftig udvikling, da det vil betyde at flere forlader arbejdsmarkedet, til fordel for folkepension. Men kan Lars Løkkes 2025 plan, være en mulig løsning på de problemer som ældrebyrden bringer med sig i fremtiden?

Den stigende ældrebyrde kan ligge op til en debat, om hvorvidt, man skal forhøje pensionsalderen eller om man skal spare andre steder i samfundet. Kan udfordringen i demografien påvirke landets vækst, da der bliver flere og flere ældre, og dermed mindre på arbejdsmarkedet. Kan det derfor være en fordel i fremtiden at hæve pensionsalderen?

Indholdsfortegnelse
INDLEDNING 1
PROBLEMFORMULERING 1
DEN DANSKE VELFÆRDSMODEL NU OG I FREMTIDEN 1
REDEGØRELSE 2
DEN DANSKE VELFÆRDSMODEL 2
ANALYSE 3
STATISTISK UNDERSØGELSE 3
ANALYSE AF BNP, REGRESSION OG DEN GENNEMSNITLIGE STIGNING. 4
DISKUSSION 6
LØSNINGER PÅ DEMOGRAFIEN I FREMTIDEN 6
DEN FORVENTEDE STIGNING I BNP 7
KONKLUSION 8
LITTERATURLISTE 9
WEBBØGER: 9
WEBSIDER/WEBARTIKLER 9
BILAG 10
BILAG 1 - VELFÆRDSMODELLER 10
BILAG 2 – BEFOLKNING OG STATISTIK FOR 1996 11
BILAG 3 – BEFOLKNING OG STATISTIK FOR 2014 11
BILAG 4 – GRAFER FOR ÅR 1996 OG 2014 12
BILAG 5 – BNP % TAL FOR 1985-2015 13
BILAG 6 – REGRESSIONSMODEL OG DEN GENNEMSNITLIGE STIGNING 13
BILAG 6 – FORVENTEDE STIGNING 14

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Den danske velfærdsmodel

I 1961 blev den danske velfærdmodel vedtaget, velfærdmodellen blev lavet for, at sikre de svageste i samfundet og skabe et socialt sikkerhedsnet.

Alle borgerne i det danske samfund, betaler skat til statskassen, dette gør at vi kan have denne velfærdmodel. Mange sociale ydelser i den danske velfærdmodel gælder for alle og er ens for alle, det kunne fx være SU, børnepenge og folkepension.

Alle har ret til disse sociale ydelser, også selvom man er højtlønnet. Til de borgere i samfundet som har en lav indkomst, er der specielle bidrag som kan give et tilskud til fx medicin, briller, boligsikring og daginstitutioner mm.

Den danske velfærdsmodel hører ind under den universelle model, den giver Danmark et trygt og sikkert samfund, samt et sikkerhedsnet. Det sørger for, at hvis man fx bliver ramt af ledighed, kan man få dagpenge og hjælp til at komme på arbejdsmarkedet igen.

Sammen med alle disse sociale ydelser, kommer der også et højt skattetryk og ligger et stort pres på staten, da det er dem som ansvaret ligger hos. Dem som får mest gavn af den universelle model, er dem som har en lav indkomst eller dårlig tilknytning til arbejdsmarkedet.

Derimod hvis man ser på den Residuale model er det mere op til individet at tjene penge, til pension, uddannelse osv. På grund af et lavt skattetryk.