Indholdsfortegnelse
1: Arbejdsforhold 2
2: Økonomi og internationalisering 5
3: Energi og miljø 7
4: Politik 9
5: EU 11

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Den danske model betegner den måde det danske arbejdsmarked er indrettet med frivillige aftaler mellem arbejdsmarkedets parter, arbejdsgivere og arbejdstagere.

Fagforeningerne og arbejdsgiverforeningerne forhandler løn- og arbejdsforhold, som skaber rammer for løsning af uenighed og konflikter.

Der er f.eks. ingen lovbestemt mindsteløn, men i stedet en grundlæggende enighed om minimumsløn og at uenigheder skal løses gennem forhandlinger. Det ender ud i en overenskomst, en aftale der normalt varer 2 år.

Fagforeningerne repræsenterer medarbejderne i virksomhederne. De går ind og hjælper medarbejderne hvis de har udfordringer i forhold til løn, arbejdstid, arbejdsmiljø, love og regler.

Fagforeningerne er i fagforbund, så de enkelte fagforeninger er lokale afdelinger inden for forskellige fag, som handel og kontor eller tømrere.

Det er forbundene der indgår overenskomster med arbejdsgiverforeningerne og rådgiver fagforeningerne og forhandler i konflikter.

Disse forbund er yderligere medlem af landsforbund, da de små fagforbund står stærkere når de er medlem af et landsforbund.

Fagforbundene kan opfordre til strejke i forbindelse med forhandlinger, men det kræver at alle medarbejdere er enige om det, ellers giver det ingen mening. I dag er der heller ikke mange der strejker, da løn og arbejdsforhold ofte er aftalt individuelt.

Arbejdsgiverforeningerne består af virksomhedsejerne. Virksomheder der er medlem af en arbejdsgiverforening er forpligtet til at have en overenskomst. Foreningen hjælper virksomhederne, hvis der er problemer.

Arbejdsgiverforeningen kan opfordre til lockout, hvis en virksomhed vil presse medarbejderne i kravene om løn- og arbejdsvilkår.

Staten har kun en lille rolle i den danske model. En rolle som alligevel er ganske vigtig, da den handler om de rammer lovgivningen sætter for arbejdsmarkedet. Det er om ugentlig arbejdstid, regler om arbejdsmiljø, barselsorlov og pension.

De spiller også en direkte og indirekte rolle ved også at være arbejdsgiver, udbyde uddannelser, kan fastsætte skatter og har ret til at lovgive.

I sidste ende kan staten også træde ind og lovgive, hvis parterne på arbejdsmarkedet ikke kan blive enige om en overenskomst.

---

Salling Group har en stærk position på deres markeder og denne placering ønsker de at beholde for at de kan give deres kunder de bedste mulige indkøbsoplevelser og priser, samtidig med at de sikrer at deres personale har de bedst mulige betingelser.

Med en markedsandel på 35% på almindelig dagligvarehandel i Danmark, står de med et stærkt økonomisk fundament.

Det giver Salling Group mulighed for at investere i bedre indkøbsoplevelser og gøre hverdagen bedre for deres kunder, medarbejdere og samfundet omkring.

Med en stærk strategi vil de sikre sig at deres forretning vokser og forbliver en økonomisk stærk aktør i både Danmark, Polen og Tyskland.

Med målet om at gøre det nemmere for kunderne er de allerede i gang med at udvikle gode stabile løsninger med fødevarer online. Her kender vi allerede Bilka To Go.

Internationalt er Salling Group allerede fordelt på tre lande. Danmark, Polen og Tyskland. Ved opkøb af Tesco i Polen er Salling Group blevet en betydelig aktør på et af Europas største markeder, og har mål om at vækste yderligere. Det giver arbejdspladser.