Indholdsfortegnelse
1) Redegør For, Hvad Der Kendetegner Den Danske Model På Arbejdsmarkedet. Berør Herunder Opbygningen Af Det Danske Aftalesystem Og Arbejdsmarkedets Indretning.
2) Forklar Hvad ”Social Dumping” Går Ud På.
3) Hvad Er Hhv. Positivt Og Negativt Ved Arbejdskraftens Frie Bevægelighed – Og Hvem Oplever Hhv. Positive Og Negative Effekter Af Fænomenet?
4) Diskuter, I Hvilken Grad Den Danske Model Har Sin Relevans I Et Moderne, Globaliseret Verdenssamfund. Kom Herunder Ind På, Hvilke Fordele Og Ulemper, Der Vil Være Forbundet Med Hhv. at Bibeholde Og Nedlægge Den Nuværende Måde, Det Danske Arbejdsmarked Fungerer
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
1) Redegør for, hvad der kendetegner den danske model på arbejdsmarkedet. Berør herunder opbygningen af det danske aftalesystem og arbejdsmarkedets indretning.
I den danske grundlov, nærmere betegnet § 78, fastslås det, at enhver har ret til at danne en forening, hvilket vi kalder foreningsfrihed (sommetider også kendt som organisationsfrihed). Dette skal dog ske inden for lovens rammer.
Ifølge artiklen "Social dumping udfordrer fagbevægelsen" bliver den danske model fremhævet som et forbillede for resten af Europa.
Dette omfatter begrebet "flexicurity", der kombinerer fleksibilitet og sikkerhed på arbejdsmarkedet.
Fleksibilitet henviser til fleksibiliteten i arbejdsmarkedet, mens sikkerhed dækker over et sikkerhedsnet på arbejdsmarkedet.
Fleksibiliteten kan antage forskellige former, herunder numerisk fleksibilitet, lønfleksibilitet samt arbejdstids- og funktionel fleksibilitet, der indebærer variation i arbejdstiden i en bestemt periode. Sikkerhed kan også have forskellige former, herunder job- og beskæftigelsessikkerhed.
Det danske arbejdsmarked er opdelt i to parter: arbejdstagere og arbejdsgivere. Arbejdstagerne er typisk medlemmer af fagforeninger, mens arbejdsgiverne er underlagt aftalen mellem DA (Dansk Arbejderforening) og LO (Landsorganisationen i Danmark).
For at fuldende trepartssamarbejdet deltager Finansministeriet, som har stor indflydelse på lovgivningen og samarbejder med begge parter, f.eks. ved lovgivning om uddannelse og dagpenge.
Overenskomster er afgørende i den danske model, da de sikrer, at arbejdstagerne får en retfærdig behandling fra deres arbejdsgivere. I figur 16.5 i e-bogen kan man få et indblik i opbygningen af vores arbejdsmarked.
I kapitel 16.1 og 16.2 nævnes det, at arbejderne i slutningen af 1800-tallet begyndte at organisere sig og danne fagforeninger for at opnå større indflydelse på deres løn og arbejdstider under forhandlinger med arbejdsgiverne.
Skriv et svar