Indledning
”De fremmedgjorte” er et digt fra 1963 skrevet af Ivan Malinowski. Ivan Malinowski levede fra 1926 frem til 1989, og udgav gennem sit liv en række digtsamlinger, heriblandt ”Åbne digte” hvor digtet ”De fremmedgjorte” er fra.

Ivan Malinowski var en politisk engageret digter, og da anden verdenskrig brød ud, var han engageret i modstandsbevægelsen.

Det betød, at han i 1943 måtte flygte til Sverige, hvor han tog studentereksamen, og endvidere stiftede bekendtskab med svenske modernister.

De svenske modernister fik stor betydning for hans digtning, og i 60’erne i Danmark dannede han fortrop for modernismens gennembrud .

Blandt hans mest markante værker finder man ”Poetomatic”, ”Galgenfrist”, ”Romerske bassiner” samt ”Kritisk af tavsheden” .

Ud over at være digter var Ivan Malinowski også oversætter, og han modtog bl.a. Dansk Oversætterforbunds Ærespris for sit arbejde.

Han var dog primært lyriker, og i sin lyrik kombinerede han protest og politiske opråb med filosofisk indsigtsfulde øjebliksbilleder af naturens skønhed .

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
De mange gentagelser er også fremtrædende ved digtet, og de fungerer som refleksioner, og understreger desuden sætninger af betydning: ”de ved det ikke” (vers 2, 3, 5, 26 og 36).

Gang på gang gentages det, at de ved det ikke, hvilket understreger, at de ikke ved hvorfor, at de gør, som de gør.

Denne monotoni og trivielle skriveform kan virke næsten indbildende, idet man gang efter gang får det samme at vide.

På den måde nærmest sandfærdiggøres påstanden uden dybdegående belæg, som understøtter påstanden.

Derudover er der intet tidsligt forløb i digtet og heller ingen angivelse af sted. Dette skaber en distance, som endvidere er med til at fremmedgøre de fremmedgjorte.

Udover de fremmedgjorte bliver der også introduceret et jeg i digtet. Dette jeg er reflekterende, og har et synspunkt, som kommer til syne.

Endvidere forholder jeg’et sig kritisk og spørgende: ”jeg ved ikke om de er for mange eller ikke mange nok” (vers 32) og ”Men jeg ved at de mades med madding” (vers 33).

Her er det interessant i vers 32, at Ivan Malinowski har valgt, at der som den enestes gang ikke startes med en versal.

Effekten af dette er, at jeg’et næsten bliver usynliggjort og ikke-tilstedeværende, da verset forsvinder blandt de andre vers.

Det gør, at jeg’et går under radaren, og derved opnår Ivan Malinowski, at digtet fremstår mere objektivt.

Var jeg’et derimod blevet synliggjort, havde digtet fremstået mere subjektivt; altså havde det i højere grad fremstået som Ivan Malinowskis personlige holdning.

Gennem den første del af digtet fremtræder der overvejende observationer: ”De er meget pæne i tøjet de går på gaden” (vers 12).

Her observeres, at de er pæne i tøjet. Disse observationer forekommer fra starten af digtet, og fortsætter til langt hen i digtet.

Omkring vers 33 ændres det, og de føromtalte observationer bliver færre, og der kommer flere refleksioner.

Observationerne er fortællingen om de; hvem er de? Refleksionerne er Ivan Malinowskis tanker, og det er dem, som giver teksten et særligt synspunkt.