De fremmedgjorte | Digtanalyse

Indledning
De fremmedgjorte er et digt, som kom frem i 1960´erne. Digtet er delt op i forskellige vers, som ikke er delt op i strofer. Yderligere har digtet flere strejf af modernitet.

Digtet er bl.a. bygget op om den centrallyriske genre. I den centrallyriske genre beskæftiger man sig med jeget. I genren kommer forskellige observationer til udtryk. Udover dét, hører man bl.a. om personlige tanker.

Jeget kommer eksempelvis til udtryk i linje 33: ”jeg ved ikke om de er for mange eller ikke mange nok”. I linje 33 fremgår jeget tydeligt. Dette er den eneste gang i hele digtet, hvor jeget fremgår stærkt tydeligt.

Men da jeget ikke yderligere i digtet viser sig så stærkt, har vi at gøre med et underforstået jeg. Som læser til dette, kan man sidde med en masse tanker, om hvem dette jeg er.

Dette kan både vække interessen hos læseren, men også gøre læseren forvirret i og med, at man har en person, som man ikke kender. Det tyder på, at har interessen et godt samspil med motivet i digtet.

Det tyder på, at motivet er en indirekte kritik af samfundet - dette kommer til udtryk flere gange. Forfatteren Ivan Malinovski gør brug af at fortælle, at flere persongrupper i samfundet følger normen og ikke tør stå ved sine egne meninger og holdninger.

Dette ses tydeligt ved linje 6: ”De udgør et meget beskedent antal kryds på et meget beskedent antal stemmesedler smørrebrødssedler”. Her fremhæver Ivan Malinovski det beskedne kryds på stemmesedler som skal indikere, at vedkommende stemmer det samme som hovedparten.

Uddrag
”Jeg ved ikke om de er for mange eller ikke mange nok”. Forfatter Ivan Malinovski gør yderligere brug af billedsprog i digtet. Dette redskab gør, at vi som læser kan danne et indtryk af ”de”.

Dette fremkommer eksempelvis på linje 6: ”De udgør et meget beskedent antal kryds på et meget beskedent antal stemmesedler smørrebrødssedler”. Udover dét, fremkommer det også på linje 16:

”Deres farve er som de visne blades farve i skovbunden”. Her får man som læser med det samme indtrykket, af ”De” er en småkedelig type, som ikke har meget glæde i livet.

På linje 57 ses et andet eksempel på billedsprog: ”De græder måske nok men aldrig af lykke”. Her får læser igen et kedeligt indtryk af ”De”. Og igen kan læseren få indtrykket af, at ”De” aldrig er lykkelige. Tidligere i digtet bliver der igen gjort brug af billedsprog.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu