Langdigt | Digtanalyse

Indledning
Langdigt er et digt, som er skrevet af den danske forfatter med mellemøstlig baggrund, Yahya Hassan. Langdigt er udgivet i 2013 i et af hans digtsamlinger.

I langdigt beskrives der om hans tidligere liv, hvor han havde et såkaldt kompleks liv. Der antydes, at han kunne gå fra at være en velintegreret digter, til at kunne være en kriminel og en del af ghettosamfundet.

Det kunne tyde på, at han eventuel færdes rundt i sociale arenaer, hvor han skifter mellem forskellige identiteter.

Når han befinder sig i forfatterverdenen, kunne han opføre sig som velintegreret og skrive med anerkendte forfattere, hvor han modsat i sin rigtige verden kunne være et medlem af bandemiljøet.

Yahya Hassan kunne således være et eksempel på det multiple selv, fordi han er multikulturel af og til, når han skelner mellem de forskellige kulturer og subkulturer, han befinder sig i.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Med disse forhold kan der argumenteres for, at digtet er skrevet efter et situationsmotiv. Når det lyriske jeg skriver i digtet ” DET IKK MIG DER STÅR BAG JEG TIT BLIVER SIGTET FOR TING JEG HAR IKK GJORT TIT”.

Her hentydes der til, at det lyriske jeg bliver sigtet for noget, det ikke har gjort. Der kunne tydes på, at politiet har fået fordomme om det lyriske jeg og hurtigt får dømt, at det er det lyriske jeg der står bag.

Det giver majoriteten en stor magt mod den minoritet, som i denne sammenhæng vil være det lyriske jeg, hvilket gør så det lyriske jeg står magtesløs tilbage og kunne føle sig som at blive offer for en sammensværgelse.

Langdigt er et prosadigt, hvilket vil sige, at selve sproget og sætningskonstruktionen i digtet er skrevet som, hvis der kommunikeres mundtligt.

Et eksempel kunne være, når det lyriske jeg bruger ord som ”go” og ”ik” i sætningen ” MIG JEG ER JO GO NOK! DET IK ALTID MIG” . Det vil altså sige, at det lyriske jeg også gør brug af SMS-sprog, fordi det lyriske jeg staver det, som det lyder.

Langdigt er skrevet efter det moderne digt, da det lyriske jeg i digtet har en mere fri versform end, at det lyriske jeg overholder de sproglige normer for retstavning og syntaks.

Det lyriske jeg skriver dets langdigt i korte perioder, men i stedet for punktummer har det lyriske jeg indsat det i afsnit (nyt vers).

Det lyriske jegs korte perioder medfører, at digtet bliver mere spændende og dramatisk, da de i forbindelse med situationen understreger dets pointer.

Det lyriske jeg benytter sig af blot hovedsætninger, hvilket gør det nemmere for læseren, at se de er skrevet i korte perioder.