Indholdsfortegnelse
Formålet med opgaven er at I – i selvvalgte grupper - skal kunne:
- Redegøre – kort - for de 3 velfærdsstatsmodeller
- Opstille en formuleret undren og deraf en problemstilling om emnet – f.eks. noget á lá:

Selve opgaven
1. Redegør kort for de 3 velfærdsmodeller
- Den danske velfærdsmodel:
- Den centraleuropæiske velfærdsmodel:
- Den liberale velfærdsmodel:

2. Opstil, på baggrund af jeres viden fra det læste, en undren om emnet

3. Opstil – på baggrund af jeres undren – en problemstilling

4. Redegør for de udfordringer den danske velfærdsstatsmodel står over for – her og nu – samt i fremtiden

5. Sammenlign – på selvvalgte områder – den danske og den amerikanske velfærdsstatsmodel; hvorfor har I valgt netop DISSE (2-3) områder?

6. Analyser årsagerne til at velfærdsstaten i Danmark er udfordret

7. Diskuter – bredt – konsekvenserne (de samfundsøkonomiske mål) af udfordringerne - for den danske velfærdsmodel

8. Vurder 1) fremtidens velfærd for mig (pensionist om godt 15 år) og jer (om godt 50) + 2) byd ind med mulige løsninger (de økonomiske politikker) – mht. udfordringerne for den danske velfærdsmodel

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Den danske velfærdsmodel: I Danmark stiller den offentlige sektor en del ydelser til rådighed for befolkningen og det er gratis.

Herhjemme i Danmark er det for eksempel gratis at få lægehjælp eller komme på sygehuset hvis nu man brækker et ben. Det er også gratis at gå på ungdomsuddannelser og universiteter i Danmark.

Man får rent faktisk penge for at gøre det, i form af SU. Men der er dog også høje sociale ydelser, det vil sige ting som vi betaler til. Vi betaler jo relativt høj skat især hvis man tjener meget.

Vi betaler også til folk på bistand, førtidspensionister og arbejdsløse som er på kontanthjælp. Denne model bliver også kaldt den universelle model eller den skandinaviske model da den bliver delvis også brugt i Sverige og Norge.

Den centraleuropæiske velfærdsmodel: I en del af de andre lande i Europa er velfærden lidt anderledes.

Hvis man fx er murer eller tømrer og man er ansat i et tømrerfirma, så er både den ansatte tømrer og tømrerfirmaet (altså arbejdsgiveren) forpligtet til og betale nogen forsikringer hvis den ansatte skulle blive syg eller ikke have mulighed for og arbejde.

På den måde er der også et slags sikkerhedsnet ligesom der er i den danske. Der er ikke særligt høj skat. Men man betaler mange forsikringer.

Eksempler på disse lande er fx Tyskland, Frankrig, Belgien, Holland og generelt lande i det centrale Europa. Denne model bliver også kaldt den arbejdsmarkedsbaserede model og socialforsikringsmodellen fordi man betaler via forsikringer.

Den liberale velfærdsmodel: Her er der hjælp til kun stort set de allersvageste i samfundet og det kommer fra den offentlige sektor.

Men størstedelen af befolkningen må selv sørge for at købe forsikringer. Specielt folk der er blevet fyret eller syge og svage. Man skal også selv betale for at komme på hospitalet og gå på universitet fx college i USA.

Det kan nemt koste op mod 100.000 om året og man går typisk på college i 3-4 år så det er rigtig dyrt. Den bliver også kaldt den residuale velfærdsmodel og bliver brugt primært i USA, England og Australien.

---

Under følgende stykke vil der diskuteres Social mobilitet & Sundhedssystem:
I Danmark vil børn fra lavindkomstfamilier komme i arbejde, de får endda et velbetalt et.

Oftest er det ikke et middelklassejob, hvis man kigger på hvilken uddannelse jobbet kræver - lønmæssigt ligger det oftest ved “middelklasse job”.

Fordi løn mobiliteten er høj i Danmark og en del højere end i USA. I USA ser man enorme forskelle mellem toppen og bunden af samfundet, når vi kigger på ressourcer og levevilkår.

Med danske øjne set på det, kan det godt se meget ekstremt ud. Efter ens politiske holdning kan man godt synes det enten er forkert eller sundt.

Venstrefløjen og socialdemokraterne vil oftest synes det er forkert. Danmark kan godt lære noget af USA, når vi ser på skat - og det er sundt for samfundet med forskelle (“at arbejde kan betale sig”).

Et modsvar på dette kunne være at man ofte ser i USA at det er arv eller forældres sociale status, som afgør om man bliver “rig” eller fattig og ikke slid og talent.

Sundhedssystemet i USA er baseret på forsikringer. Forsikringerne er tegnet af en selv eller en arbejdsgiver.

Hvis en borger er dårligt økonomisk stillet, og er “fattig” - kunne man førhen modtage økonomiske støtte fra Obama Care (hvilket Trump fik lukket og slukket for).

I USA er medicare og medicaid en løsning for de allerfattigste, hvor man kan tilkøbe sig. Denne løsning kan betyde at den fattigste får en behandling hvis person skulle udsættes for sygdom eller en ulykke.