Indholdsfortegnelse
1. Hvad kendetegner den danske velfærdsmodel?
- Ideen bag den danske velfærdsmodel
2. Hvad vil det sige, at vi i Danmark har høj grad af social omfordeling?
- Høj grad af omfordeling fra rig til fattig
3. Hvad menes der med skattefinansieret velfærd?
4. Hvad forstår man ved universelle ydelser?
- Visse sociale ydelser er ens for alle – uanset indkomst
5. Hvordan ændres den danske befolknings alderssammensætning de kommende årtier?
- Befolkningsfremskrivninger 2018-2060
- De allerældste vil fylde mere også på længere sigt
6. Hvilken betydning har den ændrede aldersfordeling for mulighederne for at opretholde velfærdsstaten som vi kender den i dag?
- Den fremtidige aldersfordeling i Danmark
- Vi får flere ældre i Danmark, hvilken betydning har det?
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
1. Hvad kendetegner den danske velfærdsmodel?
Den danske velfærdsmodel er kendetegnet ved, at det offentlige sætter visse ydelser til rådighed for befolkningen – især på områder som uddannelse og sundhed.
Men det handler er også om at hjælpe folk direkte med at få en indkomst, man kan leve af. Det gør man ved f.eks. at yde folkepension eller kontanthjælp.
Ideen bag den danske velfærdsmodel
Idéen om, at det offentlige skal bidrage til velfærden, skal ses på baggrund af en bekymring for, at de svageste i samfundet kan få svært ved at klare sig
hvis markedet fik lov at passe sig selv uden offentlige indgreb. Man kunne meget vel opleve store forskelle i indkomster.
Desuden vil de svageste – dvs. de arbejdsløse, kronisk syge, gamle m.v. – kunne risikere at skulle leve under uacceptable vilkår, hvis ikke det offentlige gik ind med en hjælpende hånd – et 'sikkerhedsnet' i en eller anden form.
2. Hvad vil det sige, at vi i Danmark har høj grad af social omfordeling?
Høj grad af omfordeling fra rig til fattig
I Danmark sker der en stor omfordeling af velstanden fra de 'rige' til de 'fattige'. Med andre ord en slags 'Robin Hood-princip'!
Familier med lave indkomster tilgodeses ved hjælp af diverse overførsler (dagpenge, kontanthjælp, pension m.v.), som vi så ovenfor. Og via skattesystemet sikres det, at de velstående bidrager mest til statskassen.
Ligesom i kapitel 15 taler vi også om, at de rige betaler en større del af deres indkomst i skat end familier med lave indkomster. Vi brugte betegnelsen et 'progressivt skattesystem', hvor skatteprocenten stiger, jo mere man tjener.
Der blev dog konstaterede, at skattesystemet i Danmark ikke virker så omfordelende endda.
De rige familier bidrager med en stor del af deres indkomst til indkomstskatten. Men ser vi på moms og afgifter, så betaler de fattige familier her en større del af deres indkomst til skattekassen
Men alt i alt er Danmark blandt de lande i verden, hvor der sker den største omfordeling fra rig til fattig.
Danmark er på denne måde et af de mest lige samfund i verden. Det betyder bl.a., at vi er blandt de lande i verden, hvor der er færrest fattige.
Det betyder også, at vi i Danmark har en høj grad af social mobilitet. Personer, der 'kravler op' ad den sociale rangstige og bryder med deres eget sociale miljø, kaldte vi i kapitel 10 for mønsterbrydere.