Indledning
I 1787 blev de danske landboreformer indført af Landbokommissionen. Denne kommission var primært sammensat af godsejere, embedsmænd og jurister, med Grev Christian Ditlev Reventlow, en storgodsejer og leder af rentekammeret, samt juristen Christian Colbjørnsen i spidsen.
På dette tidspunkt var det godsejerne, der havde en dominerende rolle i samfundet og besad nærmest total magt over de fæstebønder, der boede på deres jord.
Det er interessant at undersøge, hvorfor en kommission, der består af godsejere og medlemmer af borgerskabet, ville indføre reformer, der skulle frigøre bønderne fra godsejernes kontrol.
I denne tekst vil jeg analysere det samfund, der eksisterede i perioden 1780-1810, for at afklare godsejernes position i det hierarki, der fandtes dengang, og fastslå, hvem der egentlig besad magten.
Derved kan vi afgøre godsejernes reelle indflydelse på indførelsen af reformerne og undersøge, om de havde enighed indbyrdes.
Samtidig vil jeg også undersøge, om der måske var en økonomisk gevinst for godsejerne ved indførelsen af landboreformerne.
Det er muligt, at godsejerne ønskede at forhindre potentielle oprør blandt fæstebønderne på grund af de vilkår, de levede under, og derfor valgte at indføre landboreformerne. Dette vil jeg grundigt vurdere og reevaluere efter en nærmere undersøgelse.
Indholdsfortegnelse
Indledning
Danmark I 1700-Tallet
De Danske Landboreformer
Godsejernes Rolle Og Incitament I Indførelsen Af Reformerne
Landboreformernes Betydning for Bønderne
Landboreformernes Betydning for Danmark
Konklusion
Kildeliste
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Godsejernes rolle og incitament i indførelsen af reformerne.
Efter indførelsen af landboreformerne brød der en voldsom modstand ud blandt godsejerne, der følte, at de mistede betydelig magt på grund af fæstebøndernes frigørelse.
I 1790 blev der sendt et klagebrev, underskrevet af 103 jyske godsejere, til den reformvenlige kronprins Frederik, som var den drivende kraft bag bøndernes frihed.
I brevet udtrykte godsejerne deres misnøje med, at det frie bondesamfund nu var blevet virkelighed, og de følte sig berøvet deres autoritet.
Tidligere var godsejerne bekymrede for, at frie bønder ville vandre rundt mellem forskellige godser, hvis de ikke blev tilfredsstillet, hvilket gjorde dem uvillige til at ansætte dem.
Især en godsejer ved navn Rosenkrantz udtrykte dette synspunkt i et brev til Henrik Stampe, hvor han påpegede, at ingen mand kunne pålægge en bonde, der kunne forlade stedet efter forgodtbefindende, arbejdspligter.
Motstanden fra godsejerne stammede primært fra det faktum, at de skulle afgive magt og autoritet til dem, der tidligere stod under dem.
Skriv et svar