Problemformulering
Hvordan har Danmark deltaget i salvehandlen til Vestindien, og hvordan har man behandlet disse slaver på Vestindien, kontra hvordan deres behandling er blevet fremstillet udad til?
Der vil blive redegjort for Danmarks deltagelse I slavehandlen i Vestindien. Dernæst vil der blive fortaget en analyse af et kunstværk fra perioden, med henblik på at afdække værkets fremstilling af slaveriet.
Afslutningsvis vil der blive diskuteret forholdene mellem den fremstillede virkelighed og dagligdagen som slave i Vestindien.
Indledning
I denne rapport har vi fået til opgave at skrive om ”Os og de andre”, jeg har derfor valgt at indsnævre opgave
og sætte mit fokus på dansk vest-Indien og Danmarks deltagelse i slavehandlen, samt fremstillingen af slaveriet i Vestindien, trods den virkelige dagligdage som en slave.
Dette finder jeg især interessant, da slaveri dagen i dag, er så langt fra de danske værdier og normer, som vi kender til den dag i dag. Men også hvordan danskerne fik fremstillet slaveriet, trods hvordan forholdene i virkeligheden var.
For at undersøge dette vil jeg analysere et udvalgt kunstværk fra kunsterne Lorenz Lönberg, under analyse vil mit fokuspunkt være slavernes fremstilling.
Resultatet fra analysen vil jeg bruge til at diskutere fremstillingen af slaverne, trods den reelle dagligdag ved de dansk-vestindiske øer.
Indholdsfortegnelse
So6 Dansk-Vestindien 1
Resume 2
Indholdsfortegnelse 3
Indledning 4
Problemformulering Og Opgave Formulering 4
Metode 4
Besvarelse 5
- Redegørelse 5
- Analyse 7
- Diskussion 8
Konklusion 9
Litteraturliste 10
Bilag 10
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Det Danske slavehandel startede grundet mangel på arbejdskraft ved de vest-indiske øer, herunder de to små øer St. Thomas, hvor Danmark havde plantet deres flag i 1672, og st. Jan hvor Danmark plantede deres flag i 1718.
Den manglende arbejdskraft var til høstning samt dyrkning af eftertragtede afgrøder såsom sukker, hvilket ikke er muligt at dyrke i Danmark pga. klimaforskelle. Denne arbejdskraft skulle ikke være i form af de nytilkomne, men derimod slaver fra Afrika.
De danske skibe sejlede ad den berygtede trekant rute, som var en rute fra Danmark til Guldkysten i Afrika, hvortil danskerne samt europæerne fragtede efterspurgte varer, og købte deres slaver.
Afrikanerne selv spillede en meget direkte rolle i denne slavehandel, da de solgte krigsfangere til de mange europæiske købere, disse krigsfangere var tilfangetagende som tilhørte andre etniske og religiøse stammegrupperinger, hvilket var med til at gøre dette til en legitimeret slavehandel, også kendt som trekanthandlen.
De danske skibe drog derefter mod Vest-indien, med lasten fyldt om med afrikanske slaver, på en 2-3 måneders tur under rædselsfulde forhold.
På turen til vest-Indien døde 16-20 procent af slaverne, herunder var hovedårsagerne sygdomme såsom Malaria, gul-feber og dysenteri, som tog meget hårdt på de udsultede og dehydreret afrikanere.
Skriv et svar