Indledning
Jeg har på baggrund af tallene fra bilag 1, beregnet indekstallene for udvikling i bruttoinvesteringer i Danmark fra år 2008 til 2015.

Hvis man starter med at kigge på år 2009, kan man se at bruttoinvesteringerne faldt med 13% fra basisåret 2008, samt i 2010 er bruttoinvesteringerne faldet med 18% fra basisåret 2008.

Grunden til at bruttoinvesteringer faldt meget i denne periode, kan skyldes finanskrisen. En af grundene er bl.a., at bankerne begrænsede virksomhedernes lånemuligheder og lagde dermed en bremse på investeringerne.

Derudover var forbrugerne også bange for deres fremtidsmuligheder, som gjorde at deres forbrug blev formindsket. Dette resulterede i, at de danske virksomheder måtte fyre medarbejdere.

Efter 2010, falder indekstallene ikke mere, set i forhold til år 2010. Dette skyldes bl.a. at der blev gennemført store finanspolitiske lempelser. Man sænkede skatterne, så at forbruget ville stige, samt at de offentlige investeringer blev øget.

Indholdsfortegnelse
Opgave 1 – Beregn, på baggrund af bilag 1, indekstal for udviklingen i bruttoinvesterin¬gerne i Danmark fra 2008 til 2015. Redegør for udviklingen i perioden.

Opgave 2a – Redegør, på baggrund af bilag 2, for udviklingen i timelønnen og timeproduktiviteten fra 1993 til 2015.

Opgave 2b – Forklar sammenhængen mellem de 2 kurver

Opgave 3 – Analyser, på baggrund af bilag 3, årsagerne til den økonomiske vækst i 2017.

Opgave 4 – Diskuter, med udgangspunkt i bilag 4 og 5, om topskattelettelser vil øge arbejdsudbuddet.

Opgave 5a – Analyser, på baggrund af bilagene, udfordringer der begrænser produktionskapaciteten og dermed vækstmulighederne i Danmark.

Opgave 5b – Vurder hvordan instrumenter fra de økonomiske politikker kan flytte SU-¬kurven til højre og dermed øge BNP.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Hvis man kigger på bilag 2 kan man se at timeproduktivitet og timelønnen nogenlunde følger hinanden ad i hele analyseperioden 1970 til 2015, med små udsving.

Grunden til at kurverne udvikler sig nogenlunde ens, skyldes at fx hvis timelønnen stiger mere end timeproduktiviteten vil det svække Danmarks konkurrenceevne.

Det vil den i og med at virksomhederne vil sætte priserne op på deres produkter fordi at lønninger også er steget.

Dette vil også gøre det dyrere for udlandet at købe danske produkter, som vil gøre at eksporten falder, da det ikke længere er attraktivt for udlandet at købe produkter fra Danmark.

Dette vil gøre at ledigheden stiger i og med at de danske virksomheder bliver nødt til at fyre deres medarbejdere.

Dette skaber en pres på lønningerne og hermed mindskes timelønnen i forhold til produktiviteten. Hermed vil det omvendte ske, hvis at timeproduktiviteten stiger mere end timelønnen.

Dette betyder blot at det bedste er når, at timeproduktiviteten ligger højere end timelønnen.

Hvis man sænkede topskatten, ville der muligvis ikke være tusindevis af danskere der ville arbejde mere eller droppe deres karriere i udlandet, men det ville have en mærkbart effekt på arbejdsudbuddet samt fastholdelse og tiltrækning af de dygtigste, sådan lyder det fra dansk industri og den borgerligt-liberale tænketank Cepos.

I en undersøgelse fra ingeniørernes forening IDA, viser det, at det kun er meget få procenter, hvor hvem skatten har en betydning for om de er i udlandet eller Danmark.

Dette kan betyde at selvom at staten vælger at sænke topskatten, vil det ikke have det store betydning, da folk bare ville blive i udlandet og arbejde.

Dog siger 5% i spørgeskemaerne, at skat betyder noget og det er dem som der er brug for. Disse 5% er nemt påvirkelige til at få til Danmark igen og arbejde, i stedet for udlandet, hvis topskatten blev sænket.

I en meningsmåling i fra Danmarks statistik i juni måned, viste at der netto vil være flere, der vil arbejde mere end dem, der vil arbejde mindre, hvis topskatten blev sat net. 8 ud af 10 ville dog hverken arbejde mere eller mindre.

Dette betyder altså at størstedelen vil blive på de arbejdstimer som de har i forvejen, også selvom at topskatten blev sat ned.

Hvis man vælger at arbejde mere som følge at topskattelettelserne, betyder det at fritid substitueres for arbejde. Hermed substitutionseffekten.