Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Digtet, Danmarks Trøst, alment kendt under titlen Langt høiere Bjerge, er skrevet af den ikoniske danske præst, forfatter og politiker N.F.S Grundtvig.

Digtet blev skrevet som en lejlighedssang til afskedsfesten, for embedsmanden Christen Pram i 1820. I anledning af Prams afrejse til Dansk Vestindien. Digtet bærer gennemgående præg af den kulturelle tidsperiode dette er skrevet i.

Romantikken (1800-1870 red.), en lyrisk periode der blev skabt som følge af en fejlslagen dansk udenrigspolitik, hvilken resulterede i statsbankerotten og afståelsen af Norge i hhv. 1813 og 1814.

Danmark havde med afståelsen af Norge mistet en stor del af landets udenrigspolitiske magt og med de danske stormagtsdrømme lagt i graven, var der store brud på den danske befolknings morale.

Foruden de landområder Danmark havde måtte give afkast på, havde de tabte krige yderligere medført store tab i både den civile og militære befolkning. Et sønderknust land måtte på ny rejses.

Dette lagde grundstenen for romantikken, hvor mange nationalistiske ideer på ny udsprang og skribenter, kunstnere og digtere fokuserede på det smukke Danmark stadig havde.

En smuk natur med de bøgeskove og en geografisk placering omgivet af det skønne blå hav. Yderligere blev nationens sammenhold og nationalfølelsen hyldet.