Danmarks trøst | Analyse | N.F.S. Grundtvig | 12 i Karakter

Indledning
Digtet Danmarks trøst af N.F.S. Grundtvig er skrevet i 1820 under perioden nationalromantikken. Nationalromantikken var en periode, hvor kærlighed til fædrelandet var i centrum.

Perioden havde til kendetegn at finpudse en barskere sandhed. Perioden opstod efter en hård tid for Danmark, hvor vi mistede flere ting. Digtet minder danskerne om, de ting ingen kan tage fra os. Alt det smukke landet stadig byder på.

Jeg vil igennem min analyse fokusere på nationalromantikkens påvirkning på digtet, men samtidig undersøge den periode, der har lagt forud for digtet, og se om det har haft en indvirkning på lidt af digtet.

Jeg vil gennem min analyse af digtet ”Danmarks trøst” komme ind på genre og komposition. Jeg vil lægge fokus på billedsproget i digtet og dets betydning for handlingen.

Ordvalget i teksten vil jeg undersøge, hvordan der påvirker vores syn på Danmark under nationalromantikken, og hvorvidt digtets ordvalg passer til tid og genre.

Digtet ”Danmarks trøst” er et traditionelt digt, der opfylder sproglige normer og rim og rytme. Det traditionelle digt ses ofte ved ældre digte som f.eks. dette digt fra Grundtvig.

Uddrag
Et af de motiver som Grundtvig bruger i digtet, er trøst. Grundtvig bruger dette motiv for at ”trøste” danskerne med, at Danmark stadig er det bedste, selv efter krig og ødelæggelse.

Han trøster os med at ingen kan fratage os vores kærlighed til fædrelandet. Dette ses i digtet når Grundtvig skriver:

”Langt klogere Folk er der sagtens om Land, End her, mellem Belter og Sunde, Til Huus-Behov dog vi har Vid og Forstand

Vi vil os til Guder ei grunde, Og brænder kun Hjertet for Sandhed og Ret, Skal Tiden nok vise: vi tænkte ei slet!” Her kan man se motivet trøst ved, at han starter med at nævne alt det, som er bedre i udlandet.

F.eks. at der findes langt klogere folk end i Danmark. Efter dette kommer motivet til syne, fordi Grundtvig trøster danskerne ved at vi ved, hvad vi skal, og at det vigtigste er, at det danske folk er ærligt og retfærdigt.

Han trøster dem med, at hjertet betyder mere end hjernen, og at danskerne har hjertet på det rette sted.

Der er i digtet ”Danmarks trøst” en del billedsprog, der bliver brugt til at beskrive det land vi lever i. Billedsprog har en positiv indvirkning på digtet, da det får digtet til at virke mere levende.

Et eksempel, hvor der i dette digt er blevet brugt billedsprog: ”Vi er ikke skabte til Høihed og Blæst, Ved Jorden at blive, det tjener os bedst!”

I disse to vers ser Grundtvig på det positive ved, at Danmark er et af de fladeste lande på jorden. Han siger, at den danske befolkning ikke er skabt til at være højt oppe.

Det er et billede på, at danskerne ikke behøves de store pralende ting for at være tilfredse.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu