Indledning
Præsten, forfatteren, digteren og politikeren Niels Frederik Severin Grundtvig skrev i 1839 digtet ”Oplysningen”.
I digtet er lyset et billede på oplysning og lærdom, da de vigtigste pædagogiske tanker Grundtvig havde, var gennemførelsen af folkeopdragelsen.
Det var især vigtigt for Grundtvig at befolkningen, og ikke kun den øverste del af samfundet skulle oplives og oplyses.
Derfor lagde han meget vægt på, at befolkningen blev gjort bevidst om sig selv, og det fællesskab som de var en del af.
Det var også lidt en reaktion efter den franske revolution, som havde skabt stor uro i det politiske og sociale liv. Det førte til, at mange konger rundt om i Europa forsøgte at få befolkningen til at opleve en fællesskabsfølelse for deres eget land.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I fjerde strofe bliver der skrevet om Nordlyset. Der står, at man er rigtig glad for Nordlyset i Norden og det bliver også sammenlignet med lyset, altså oplysningen og lærdommen.
Det er altså begge to ting, som er smukt og godt for vores verden, og for vores sjæl. I femte og sidste strofe, vers 5 bliver der skrevet ”Oplysningen om Livet; den springer ud af Folkedaad”.
Det betyder altså at oplysningen og lærdommen ikke nødvendigvis stammer fra bøger, men derimod kommer fra folket og fællesskabet.
Vi lærer altså ting sammen, og man lærer gennem hele livet, og vokser med opgaven. Det bliver også understøttet i 6. vers hvor der står ”og Vokser, som den vugges”.
Så her bliver sagt om lyset, at den vokser når den vugges, hvilket kan sammenlignes med et lille barn, som også bliver større og større når det vugges og sover.
Skriv et svar