Indledning
Jeg har valgt at fokusere på emnet kulturmøder, som konstant giver anledning til konflikter og ligger til grund for mange af verdens og vores egne problemer her i Danmark, Grønland og på Færøerne.
Den aktuelle debat om vores syn på fremmede kulturer bygger stadig på fordomme, og selvom disse fordomme har ændret sig over tid, er mange af de samme etiske overvejelser stadig relevante i dag.
Indholdsfortegnelse
Danmark som kolonimagt
- ”Oplysningen” og samtidens syn på fremmede kulturer.
Indholdsfortegnelse
Indledning
- Problemformulering
Danmark som kolonimagt
- Frihedskampen - revolutioner
Debatten om menneskesynet - og vores egen selvforståelse
- Hans Egede
- Ludvig Holberg
Enevælden væltes
Diskussion
Konklusion
Perspektivering
Summary
Litteraturliste
- Bøger
- Nettet - inspiration
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I 1905 blev der afholdt en udstilling i Tivoli, der fokuserede på de danske kolonier. Formålet var at styrke danskernes stolthed over at have kolonier og samtidig indsamle penge.
Som en del af udstillingen blev to børn, heriblandt Victor Cornelius, fragtet fra Vestindien til København, og efter udstillingen blev de i Danmark, fordi det blev anset for at give dem den bedste fremtid ved at blive her, gå i skole og få en uddannelse.14
Dette afspejler, hvordan man så på de vestindiske lande og deres civilisation. Forestil dig, hvis man i dag fjernede børn fra deres familier i f.eks. Grønland med begrundelsen, at de ville få en bedre fremtid her.
De to børn blev sendt på en skole for socialt udsatte børn! Formålet var at hjælpe dem med at blive ligesom os. Dette er klart et eksempel på det paternalistiske fremmedebillede, hvor målet er, at de skal blive ligesom os.
Men alligevel, når man vælger at sende dem på en skole for socialt udsatte børn, nærmer det sig det arrogante fremmedebillede.
Den eneste forskel mellem disse to er i virkeligheden, at det paternalistiske fremmedebillede kræver, at vi tolererer de kulturelle og historiske forskelle, der stadig eksisterer.
Victor Cornelius fik en "god" uddannelse som skolelærer og udgav senere sin beretning i 1977, "Fra St. Croix til Nakskov". Her fortæller han om sit første møde med danskerne. Først beskriver han, at på St. Croix blev han behandlet som et menneske, også af de hvide.
Han beskriver sig selv som en udstillingsgenstand og sammenligner det med et cirkus, hvor han blev straffet, hvis han ikke holdt sig inden for arenaen, som han beskriver så præcist.
Dette siger meget om de mennesker, der mente, at det var acceptabelt at udstille andre mennesker, fordi de så anderledes ud end os. De betragtede stadig ikke helt de fremmede som fulde mennesker på grund af deres fordomme om dem.
Skriv et svar