Indledning
Corona krisen har ramt Danmark hårdt, hvilket har ført til store økonomiske kriser. Definitionen på en økonomisk krise
er hvor landets BNP stiger med under 1% eller falder, hvor den under Corona Krisen i 2020 er faldet med 3,8%, hvilket giver os god grund til bekymring.
Dette gør sådan at vi i Danmark står i en økonomisk krise, som følge af Corona Pandemien. Store dele har været under nedlukning, hvilket føre til alvorlige økonomiske konsekvenser.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Udover at begrænse antallet af arbejdsløse, har hjælpepakkerne også hjulpet sektorer som er direkte påvirket af den økonomiske situation.
Corona Krisen rammer skævt på sektorene, som betyder at transport, hotel og restaurantbrancherne er hårdt ramt, imens medicinalvirksomheder har en markant positiv vækst under coronakrisen.
i transportbranchen er ledigheden steget med 83% ift i år 2019. Selvom Corona Krisen rammer skævt på sektorerne, er det stadig hele den danske samfundsøkonomi, som er blevet påvirket af krisen.
Vi er ikke i tvivle om at Coronakrisen kommer til at blive dyrt for Danmark, hvor Nationalbanken først mener at vi ville have den samme økonomiske situation som vi stod i inden pandemien, i år 2023.
Dette er dog ikke ligeså slemt som under finanskrisen, hvor de først var tilbage i den samme økonomiske situation 5 år efter.
vi undre os derfor over hvilke økonomiske tiltag, som vi kan gør os klogt i at benytte for at komme i hurtigere vækst igen, og om vi har lært hvilke tiltag som hjalp os under finanskrisen, som vi kunne have mulighed i at bruge igen.
I Danmark har vi primært benyttede os af hjælpepakker, som skulle holde økonomien under hårdt ramte virksomheder.
Dette kan potentielt ende ud i mange spildte penge, hvis virksomhederne alligevel ender med at gå konkurs. Strategien resultere i at staten optager yderligere statsgæld, da det skal kunne finansiere hjælpepakkerne.
Forbrugertilliden havde et voldsomt fald i marts 2020 under den første nedlukning, grundet at det var uvist hos mange borgere om de kunne beholde deres job, og derfor valgte at spare på deres penge.
dette var også derfor at der blev udleveret feriepenge til mange borgere, så de kunne komme ud og forbruge lidt på det danske marked, så den økonomiske situation ikke blev mere kritisk end højest nødvendigt forbrugertilliden havde ikke været så lav siden 2012, altså inden vi kom i vækst igen efter finanskrisen.
dette oplyser Danmarks statistik os om. Forbrugertillid Undersøgelsen er lavet i perioden fra den 1. marts -17.marts 2020
Skriv et svar