Problemformulering
Jeg vil i denne opgave redegøre, for hvordan Danmark har valgt at føre finanspolitik på baggrund af det sidste års corona krise, desuden vil jeg give en analyse

af hvorledes det har haft en effekt på vores makroøkonomi, og til slut vil jeg diskutere, hvorledes det har været en fordel eller en ulempe for Danmark at føre den valgte finanspolitik vha. makroøkonomiske nøgletal.

Indledning
I slutningen af 2019 opstod en global sundhedskrise, som ramte hele verden. Den såkaldte Coronavirus, spredte sig til hele verden og skabte frygt blandt flere og flere.

Corona-virussen har forårsaget nedlukning af virksomheder, fyringer på arbejdspladser, dødsfald og nedlukning af lande. Dette har naturligvis haft en stor betydning for den danske økonomi, og resten af verden.

Indholdsfortegnelse
Indledning 1
Problemformulering 1
Metodeovervejelse 1
Besvarelse af problemformulering…
- Redegørelse, Danmarks valg af finanspolitik 1
- Analyse - effekten på Danmarks makroøkonomi 2
- Diskussion og vurdering: Fordel eller en ulempe for Danmark at føre den valgte finanspolitik 2
Konklusion 3
Perspektivering 3
Bilag 4

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Corona Krisen har ført til en af de mest markante finanspolitiske tiltag i nyere tid. Under krisen har Danmark ført ekspansiv finanspolitik.

Verdensøkonomien er hårdt ramt, og i Danmark så vi et historisk stort fald i BNP i 1. halvår af 2020, ledsaget af et kraftigt fald i beskæftigelsen og en pludselig stigning i ledigheden.

Med den nye finanslov, har regeringen prøvet at fjerne halvdelen af den nedgang vi har set i den danske økonomi som corona krisen har skabt i 2020 og forventes at skabe i 2021.

Der blev i Danmark, som i mange andre lande, gennemført markante hjælpepakker for at holde hånden under virksomheder og jobs under krisens første fase i foråret, ligesom der er tilført milliardbeløb til sundhedsvæsenet til test, opsporing og behandling.

I corona krisens indledende fase, der var præget af en tilbageholdende forbrugeradfærd og sundhedsmæssige restriktioner

blev der indført midlertidige hjælpepakker for at holde hånden under virksomheder og job samt for at understøtte virksomhedernes likviditet.

Det omfatter bl.a. løn kompensationsordningen, kompensation for faste udgifter for ramte virksomheder, kompensation til selvstændige

udskydelse af betalingsfrister for moms og skat, garantiordninger mv. Selvom der hurtigt blev indført en lang række statslige hjælpepakker, kunne man ikke undgå, at produktionen faldt og arbejdsløsheden steg.