Indholdsfortegnelse
Formål
Hypoteser
Teori
Apparatur & Kemikalier
Fremgangsmåde
Resultater
Databehandling
Fejlkilder
Konklusion
Kilder
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Formål
Formålet med denne øvelse er at undersøge tilstedeværelsen af aldehyder i forskellige saccharider og teste, om vi kan hydrolysere glucosidbindingerne mellem to glucose- eller fructoseenheder i en større kulhydratforbindelse ved hjælp af en Fehlingsprøve.
Formålet er dermed at påvise både tilstedeværelsen af aldehyder og hydrolyse af glucosidbindinger.
---
Teori
Saccharider, også kendt som kulhydrater, er molekyler bestående af carbon, hydrogen og oxygen.
Navnet "kulhydrater" kommer af deres carbon-skelet og deres indhold af vand. Hydrogen:oxygen-forholdet i saccharider er altid 2:1.
Saccharider findes i forskellige størrelser, der inddeler dem i overordnede kategorier. Monosaccharider er de enkleste kulhydrater, og de varierer i størrelse fra 3 til 7 carbonatomer.
Blandt monosacchariderne er glucose og fructose de mest kendte. Glucose er en aldohexose med en aldehydgruppe og 6 carbonatomer, mens fructose er en ketohexose med en ketongruppe og 6 carbonatomer.
Disse to monosaccharider udviser de tre vigtigste karakteristika for kulhydrater: et carbon-skelet, en række hydroxylgrupper og en carbonylgruppe.
Monosaccharider klassificeres ud fra deres primære funktionelle gruppe, enten som ketoner eller aldehyder.
Derudover klassificeres de også som L-isomerer eller D-isomerer, baseret på arrangementet af de sidste asymmetriske carbonatomer.
For L-isomerer sidder OH-gruppen til venstre, da "leavus" betyder venstre på latin, mens for D-isomerer sidder OH-gruppen til højre. højre .
---
For at skelne mellem ketoner og aldehyder anvender man traditionelt en Fehlingsprøve. Fehlingsvæsken består af en basisk opløsning med Cu2+-ioner.
I en Fehlings-test opvarmer man en blanding af Fehlingsvæsken og det carbohydrate, der skal testes.
Hvis carbohydratet indeholder en aldehyd, reduceres Cu2+-ionerne til Cu2O, hvilket resulterer i dannelse af et rødt bundfald.
Aldehydet vil derimod blive oxideret til en carboxylsyre, som i den basisk opløsning omdannes til R-COO-.
Cu2+-ionerne er kompleksbundet til en tartration i den basale opløsning, hvilket forhindrer udfældning af Cu(OH)2.
Hvis man f.eks. tester glucose med en Fehlingsprøve, hvor >99% af molekylerne er i ringform (uden aldehydgruppe) og under <1% er i aldolform (med aldehydgruppe), kan man umiddelbart tænke, at mindre end 1% er en meget lille mængde.
Men der opretholdes altid en relativ ligevægt mellem disse to former, så hver gang en aldehyd bliver oxideret, dannes der en ny i aldolform.
På denne måde sikrer ligevægtsprincippet en stabil balance. balance. for at hvis der er en aldehyd, på selv en meget sjælden form, vil den give et positivt resultat. x
Skriv et svar